Litnyt • september 2022

Bog eller tablet?
Litteraturnetværket i Odense

I dette nyhedsbrev kan du læse om, hvad der sker inden for litteratur og forfattermøder i Odense og på Fyn.
Café Litnet 27. september
Det sker i september
Et kig ind i oktober
Nye udgivelser

Og resten af året kan du blive medlem af Litnet for halv pris – 50 kr.
Læs mere.


Café Litnet 27. september
med Pia Sigmund og Per Nielsen

Både Per Nielsen og Pia Sigmund er fynske forfattere og historikere, og begge har gang i mange ting. Kom og hør dem fortælle om deres forfatterskaber og engagement i mange spændende ting.

Pia Sigmund

Pia Sigmund er kendt af mange for sit omfattende forfatterskab om bl.a. mellemøstlige traditioner og fortællinger.
Denne aften handler dog om kapervæsnet i Storebælt under Englandskrigen, og hendes egen tiptipoldefar er i centrum som kaper på en kanonskude.

Per Nielsen

Per Nielsen, digter, grafiker og historiker, fortæller om sin bog ‘Plovmanden’, skrevet sammen med en sibirisk researcher, om danskeren, Søren Revsgaard Randrup, ’verdensberømt’ i Sibirien og stort set ukendt i Danmark.

Vi holder en pause midtvejs, og forfriskninger kan købes i baren.

Café Litnet er gratis for medlemmer af Litnet og koster 50 kr. for ikke-medlemmer. Alle er velkomne. Læs mere og køb billet.
Tirsdag 27. september kl. 19
Sted: Studenterhus Odense, Amfipladsen
Arrangeret af Litteraturnetværket Litnet.


Det sker i september

Josefine Klougart

Kan skønlitteraturen skabe klimahandling?
Josefine Klougart fortæller om det vigtige bidrag fra skønlitteraturen og om menneskets forhold til og særlige forbindelse med naturen. Klougart tager udgangspunkt i sit eget forfatterskab og seneste roman ’Alt dette kunne du få’.
Gratis – Billet ikke nødvendig. Læs mere.
Torsdag 1. september kl. 13-13.40
Sted: Kulturø-pladsen, Middelfart
Arrangementet er en del af Trekantområdets Festuge i samarbejde med Klimafolkemødet i Middelfart.


Charlotte Weitze

Mød forfatter Charlotte Weitze
Menneskets forhold til naturen sættes på spidsen i Charlotte Weitzes slægtsroman ’Rosarium’, en eventyrlig historie, hvor menneske og natur begynder at smelte sammen, og nye livsformer opstår. Forfatteren fortæller om romanen i samtale med litteraturformidler Simon Lund Petersen – om mennesker, planter, klima, køn og kærlighed. Billet ikke nødvendig. Læs mere.
Fredag 2. september kl. 13-13.40
Sted: Kulturø-pladsen, Middelfart
Arrangeret i samarbejde med Klimafolkemødet i Middelfart.


Maja Elverkilde

Forfatteraften: Når klimakampen kæmpes i skoven
I et forsøg på at leve uden stress og med minimalt aftryk i naturen flyttede forfatter Maja Elverkilde for ni år siden alene med sit 2,5-årige barn fra København og ud i de svenske skove. Her bor hun stadig.
I sin nye roman ‘Når vi rejser til Mars’ undersøger hun konsekvenserne af at vende ryggen til det etablerede samfunds normer. Romanen er en mosaik af fortælling, essay og poesi, og menneskets forhold til naturen er omdrejningspunkt.
Billetpris: 75 kr/ 50 kr. for medlemmer af Nysgerrig Fyn. Læs mere og køb billet.
Mandag 5. september kl. 18.45-21.00
Sted: Hovedbiblioteket i Borgernes Hus, Odense C.


Dorrit Willumsen

Engangslæseklub Dorrit Willumsen – ’Tjeneren og hans søster’
Mød Dorrit Willumsen og få muligheden for at fordybe dig i forfatterskabet forud for arrangementet. Vi mødes og snakker om hendes seneste roman ’Tjeneren og hans søster’.
Biblioteket skaffer bogen til dig og sørger for, at du har den ca. en måned før engangslæseklubben mødes.
Gratis, men tilmelding er nødvendig. Læs mere og køb billet.
Onsdag 7. september kl. 16-17.30
Sted: Svendborg bibliotek.


Asta Olivia Nordenhof

Forfattermøde med Asta Olivia Nordenhof
Mød digter og romanforfatter Asta Olivia Nordenhof og hendes kapitalismekritiske ’Penge på lommen (Scandinavian Star del 1)’, som blev nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris og modtog bl.a. European Union Prize for Literature.
Forfatteren læser op og giver os et indblik i sit forfatterskab i samtale med Julie Gufler. Gratis med tilmelding. Læs mere og hent billet.
Torsdag 8. september kl. 18.45-20.05
(Sidste færge fra Ærøskøbing til Svendborg afgår kl. 20.35)
Sted: Ærøskøbing Bibliotek
Arrangementet er støttet af Statens Kunstfond.


Morten Møller

Pigen fra Vejstruplund
Morten Møller fortæller om sin nyeste roman, ‘Pigen fra Vejstruplund’, en dokumentarisk roman om den danske stats behandling af ‘faldne kvinder’ i mellemkrigstiden.
Morten Møller, historiker, forfatter og underviser, har skrevet en række værker. ‘Pigen fra Vejstruplund’ omhandler en ung kvinde fra Nyhavns prostitutionsmiljø, der i slutningen af 1930’erne sendes på opdragelsesanstalt, hvor hun i tre år udfordrer systemets tvang, ensretning og kontrol. Mange år senere søger kvinden adgang til sin journalsag i hjemmets arkiv.
Billetpris: 60 kr/40 kr. for medlemmer af Nysgerrig Fyn. Læs mere og køb billet.
Torsdag 8. september kl. 18.45-20.30
Sted: Hovedbiblioteket i Borgernes Hus.


Henrik Skov Kristensen

Gerningsmænd eller ofre?
Historiker, dr. phil. Henrik Skov Kristensen fortæller i sine to bøger ‘Straffelejren’ og ‘Gerningsmænd eller ofre?’, hvordan det tyske mindretal i Sønderjylland blev nazificeret efter magtovertagelsen i Tyskland i 1933 og solidariserede sig med den tyske besættelsesmagt. Derfor blev ca. 3.500 tysksindede sønderjyder indespærret i internerings- og straffelejren Fårhuslejren under retsopgøret efter krigen. For det tyske mindretal har dette helt frem til nu stået som symbolet på et uretfærdigt retsopgør og været central i mindretallets selvforståelse og identitetsdannelse. Foredraget vil forsøge at besvare hvordan og hvorfor. Læs mere.
Torsdag 8. september kl. 19.00
Sted: Thomas Kingos kirke, Bülowsvej 9, Odense M.


Poetry slam

Poetry Slam
– En konkurrence i spoken word, mundtlig poesi, digte, rap, sang, fortælling.
– 3 runder, 10 poeter, 3 minutter, 10 sekunder per poet.
– 5 dommere, udvalgt blandt publikum, alle kan være med.
– Vil du optræde, så send navn og dato for optræden til mail@psfyn.dk
Poetry Slam er en konkurrence, hvor alle kan deltage med tekster, debutanter som veteraner, hvor publikum får lov at være dommer, hvor vinderen får både pengepræmier og mulighed for at kvalificere sig til FYNSMESTERSKABET.
Pris 30 kr. Læs mere og køb billet.
Lørdag 10. september kl. 19.30
Sted: Teater Momentum.


Dorrit Willumsen

Forfatteraften med Dorrit Willumsen
Dorrit Willumsen debuterede som forfatter i 1965 og har siden modtaget en lang række priser for sit forfatterskab.
Mød forfatteren og hør hende fortælle om sit forfatterskab og om arbejdet med de to seneste romaner, ’Løg trækker tårer’ og ’Tjeneren og hans søster’, som kredser om ensomhed, alderdom og opofrelse.
Billetter á 60 kr./unge under 25 år 40 kr. Læs mere og køb billet.
Onsdag 14. september kl. 19-20.30
Sted: Svendborg bibliotek.


Fine Gråbøl og Mikael Josephsen

SpisLit med Mikael Josephsen og Fine Gråbøl
Begge forfattere har skrevet romaner om misbrug og psykisk sygdom og fortæller om deres bøger.
Fine Gråbøl var i en længere periode indlagt på et psykiatrisk bosted for unge beskrevet i bogen ‘Ungeenheden’, som vandt BogForums debutantpris i 2021.
Mikael Josephsen havde 20 års misbrug med gentagne indlæggelser på psykiatriske afdelinger og skrev bogen ’De andre’ om misbrugsmiljøet i Svendborg.
Der er spisning med god litteratur til dessert.
Billetpris: 200 kr./ 175 kr. for medlemmer af Nysgerrig Fyn/ 100 kr. uden spisning med start kl. 19. 00. Læs mere og køb billet.
Onsdag 14. september kl. 18-21
Sted: Hovedbiblioteket i Borgernes Hus, Odense C.


Karin Michaëlis

Klassikerdagen: Karin Michaëlis
Karin Michaëlis’ forfatterskab vakte opsigt og skandale i sin samtid. Hun skrev om kvinders liv, lyst og venskaber – ofte i brevform og med flere kvindelige hovedpersoner – var forfatter til en lang række børnebøger om den eventyrlystne Bibi og var desuden en ualmindelig produktiv journalist for bl.a. Politiken.
Foredraget ser på Karin Michaëlis’ romaner og det aftryk, hun efterlod på den danske litteraturhistorie.
Gratis med tilmelding. Læs mere og bestil billet.
Tirsdag 20. september kl. 16-17
Sted: Svendborg bibliotek.


Thomas Kaarsted

Mord i Odense: Forfatter Thomas Kaarsted
Thomas Kaarsted er aktuel med sin anden krimi ’Lyset skjuler alle synder’. Forbrydelserne kommer helt tæt på, for krimien foregår lokalt i Odense. Både byen og odenseanerne bliver rystet af voldsomme begivenheder, da en kendt politiker findes bevidstløs i sin lejlighed.
Thomas fortæller om bogen og det at skrive krimier. Alle er velkomne. Det er gratis, og vi drikker en kop kaffe (eller te) sammen. Læs mere.
Mandag 26. september kl. 15.00-16.00
Sted: Hovedbiblioteket, Odense C.


Solvej Balle

Forfattermøde med Solvej Balle
Solvej Balle fortæller om sit forfatterskab og om sin anmelderroste roman ’Om udregning af rumfang’.
Solvej Balle slog i 1990’erne sit navn som forfatter fast med flere korte romaner, digte og kortprosa.
I 2020 udkom første bind af romanen ’Om udregning af rumfang’, en planlagt roman på syv bind, hvoraf bind 3 udkom i 2021. Hun er nomineret til Nordisk Råds litteraturpris 2022.
Gratis, men med tilmelding. Læs mere og bestil billet.
Mandag 26. september kl. 18.30-19.55
Sted: Marstal bibliotek
Arr. af Ærø Folkebibliotek og støttet af Statens Kunstfond.


Café Litnet 27. september med Pia Sigmund og Per Nielsen
Både Per Nielsen og Pia Sigmund er fynske forfattere og historikere, og begge har gang i mange ting. Kom og hør dem fortælle om deres forfatterskaber og engagement i mange spændende ting.

Pia Sigmund

Pia Sigmund er kendt af mange for sit omfattende forfatterskab om bl.a. mellemøstlige traditioner og fortællinger.
Denne aften handler dog om kapervæsnet i Storebælt under Englandskrigen, og hendes egen tiptipoldefar er i centrum som kaper på en kanonskude.

Per Nielsen

Per Nielsen, digter, grafiker og historiker, fortæller om sin bog ‘Plovmanden’, skrevet sammen med en sibirisk researcher, om danskeren, Søren Revsgaard Randrup, ’verdensberømt’ i Sibirien og stort set ukendt i Danmark.
Vi holder en pause midtvejs, og forfriskninger kan købes i baren.
Café Litnet er gratis for medlemmer af Litnet og koster 50 kr. for ikke-medlemmer. Alle er velkomne. Læs mere og køb billet.
Tirsdag 27. september kl. 19
Sted: Studenterhus Odense, Amfipladsen
Arrangeret af Litteraturnetværket Litnet.


Astrid Saalbach

Forfatteraften – Astrid Saalbach
Sidste år udgav Astrid Saalbach romanen ’Der hvor du ikke vil hen’ inspireret af nogle breve, Astrid fandt i sin mormors gemmer.
Det er der kommet en velskrevet og medrivende slægtshistorie ud af, som udspiller sig i både Faaborg, Grønland og København, om familiebånd og skæbner. Astrid Saalbach fortæller om bogen og besvarer spørgsmål fra publikum.
Pris 60 kr. Billet er nødvendig. Læs mere og køb billet.
Onsdag 28. september kl. 19-20.30
Sted: Ejby bibliotek.


James Joyce

En klassiker fylder rundt
I 2022 er det 100 år siden, James Joyce udgav mastodont-klassikeren ‘Ulysses’. I denne forelæsningsrække præsenterer tre Joyce-kendere det litterære mesterværk og dets mange etiske, politiske og kunstneriske lag.
Pris 495 kr, rabat til studerende. Læs mere og køb billet.
Forelæsningsrække 3 gange – første gang torsdag 29. september kl. 18.30-20.15
Bemærk at 5.10. er en onsdag. De to øvrige forelæsninger ligger på torsdage.
Sted: SDU, lokale U172, Moseskovvej 149, Knoldene Ø, P2, Odense M.


Iben Mondrup

Mød forfatteren Iben Mondrup
Vi skyder ’Norden i Nyborg’ i gang, når vi sammen med den prisvindende forfatter Iben Mondrup er i Grønland i hendes nyeste roman ’VITTU’ og hendes øvrige forfatterskab.
’VITTU’ er fortællingen om kærlighedens grænser og svigt imellem adoptivsøn og hans nye forældre. Vi følger den grønlandske dreng Vitus, der adopteres af danske Alice og Stig, samt det grænseskridende forhold Alice opbygger til Vitus.
Pris 90 kr. Læs mere og køb billet.
Torsdag 29. september kl. 19-21
Sted: Bastionen, Nørrevoldgade 63, Nyborg
Arr. af Nyborg bibliotek.


Thomas Korsgaard

Thomas Korsgaard fortæller om Tue-trilogien
Thomas Korsgaard er ikke mere end 27 år gammel, men har allerede en meget populær trilogi, en novellesamling og en børnebog bag sig.
Mange af os har mødt drengen Tue i trilogien ’Hvis der skulle komme et menneske forbi’, ’Man skulle nok have været der’ og ’En dag vil vi grine af det’. Forfatteren modtog litteraturprisen De Gyldne Laurbær 2021 for ’Hvis der skulle komme et menneske forbi’.
Pris 75 kr./ Early Bird indtil 15.9. 50 kr./ Stud. 25 kr. Læs mere og køb billet.
Torsdag 29. september kl. 19
Sted: Broby bibliotek.


Et kig ind i oktober

Mik Vraa og Jesper Kold

’Tre dage i april’
Hør Jesper Bugge Kold og Mich Vraa fortælle om tilblivelsen af romanen og om deres samarbejde.
Mens krigens sidste krampetrækninger sønderriver Nazityskland i april 1945, venter tusinder af danske fanger i kz-lejren Neuengamme på Folke Bernadottes hvide busser. Unge Dagmar har meldt sig til missionen for at redde én enkelt af dem.
’Tre dage i april’ er en indlevende, historisk roman om mod, selvopofrelse og humanisme trods den umenneskelige krigs rædsler.
Pris 90 kr. Resterende billetter sælges ved indgangen. Læs mere og køb billet.
Onsdag 5. oktober kl. 19.00
Sted: Otterup Bibliotek.


Christoffer Thunbo Pedersen

Forfattermøde med Christoffer Thunbo Pedersen
Christoffer Thunbo Pedersen debuterede i 2020 med digtsamlingen ’Gennem dage af hyld og tjørn’, som med ekspressiv billeddannelse og referencer til den kristne mytologi undersøger smerten og skønheden i mødet med verden. Forfatteren læser op og giver et indblik i sit forfatterskab i samtale med Julie Gufler.
Gratis, men med tilmelding. Læs mere og bestil billet.
Torsdag 6. oktober kl. 18.45-20.05
Sted: Ærøskøbing Bibliotek
Arr. af Ærø Folkebibliotek, Øens Litteraturservice og støttet af Statens Kunstfond.


Henrik Skov Kristensen

Gestapos fangelejre i Danmark
Med baggrund i sin bog ‘Gestapos fangelejre i Danmark – Horserød 1943-44; Frøslev 1944-45’ fortæller historiker, dr.phil. og forhenværende museumschef Henrik Skov Kristensen om det tyske sikkerhedspolitis fangelejre i Danmark.
Forholdene i de to lejre kan beskrives som lempeligere i forhold til lejrene i de øvrige tyskbesatte lande, hvilket skyldes den specielle besættelsespolitik i Danmark. Med denne bog kastes der nyt lys over dette kapitel af besættelseshistorien. Pris 80 kr. Læs mere og køb billet.
Torsdag 6. oktober kl. 19-21
Sted: Middelfartsalen, biblioteket på Kulturøen, Middelfart
Arr. i samarbejde med Grænseforeningen Fredericia – Middelfart.


Poetry slam

Poetry Slam
– En konkurrence i spoken word, mundtlig poesi, digte, rap, sang, fortælling.
– 3 runder, 10 poeter, 3 minutter, 10 sekunder per poet.
– 5 dommere udvalgt blandt publikum, alle kan være med.
– Vil du optræde, så send navn og dato for optræden til mail@psfyn.dk
Poetry Slam er en konkurrence, hvor alle kan deltage med tekster, debutanter som veteraner, hvor publikum får lov at være dommer, hvor vinderen får både pengepræmier og mulighed for at kvalificere sig til FYNSMESTERSKABET.
Pris 30 kr. Læs mere og køb billet.
Lørdag 8. oktober kl. 19.30
Sted: Teater Momentum.


Lotte Petri og Hans Petter Hougen

SpisLit med Lotte Petri og retsmediciner Hans Petter Hougen
Hør om samarbejdet mellem krimiforfatter og professor i retsmedicin i et fælles forfatterskab, hvor virkelighedens gru møder krimiens fantasi.
Deres første fælles krimiserie hedder ‘Udyret’, og ‘Specialisten’ er det første bind i serien. En krimi med masser af retsmedicinske scener, som samtidig handler om menneskelige relationer, og hvordan man (over)lever med ondskab.
Aftenen byder på en fængslende menu med god litteratur til dessert.
Billetpris: Standard 200 kr./ 175 kr. for medlemmer af Nysgerrig Fyn/ 100 kr. uden spisning med start kl. 19.00. Læs mere og køb billet.
Mandag 10. oktober kl. 18-21
Sted: Hovedbiblioteket, Odense C.


Aydin Soei

Aydin Soei – ’Fædre’
Sociolog og forfatter Aydin Soei udkom 2021 med bogen ‘Fædre’, om fem fædres personlige beretninger om den første generation med etnisk minoritets-baggrund, som for alvor er rundet af Danmark. En universel historie om arv, miljø, drømme og forældreskabets betydning for børns chancer i livet.
Aydin Soei blev i maj kåret til “Årets københavner 2022” for sit arbejde med at sætte fokus på etniske minoriteter.
Pris 60 kr. Læs mere og køb billet.
Tirsdag 11. oktober kl. 19-21
Sted: Middelfartsalen, biblioteket på Kulturøen, Middelfart
Arrangeret i samarbejde med AOF Center Odense og Dansk Flygtningehjælps Frivilliggruppe i Middelfart.


Jesper Stein

Forfattersamtale med Jesper Stein
Jesper Stein er forfatter til krimiserien om Axel Sten med romaner som ’Papa’, ’Aisha’ og ’Bye Bye Blackbird’. I 2020 udkom hans meget personlige roman ’Rampen’, om hans families opløsning i en uværdig skilsmisse iblandet rå mængder alkohol.
I foråret 2022 fulgte han op med romanen ’Ædru’, hvor hovedpersonen tager det endelige opgør med den alkohol, som har præget hans liv.
Foredraget med samtalepartner Nanna Ask koncentrerer sig om forfatterens to seneste romaner.
Billetter á 60 kr./ unge under 25 år 30 kr. Læs mere og køb billet.
Onsdag 12. oktober kl. 19.00-20.30
Sted: Svendborg bibliotek.


Nye udgivelser

Bog 'Hvid dromedar' Anders Vægter Nielsen

Anders Vægter: Hvid dromedar
Den 23. september udkommer Odenseforfatteren Anders Vægter Nielsen med bogen ’Hvid dromedar’ på forlaget Jensen & Dalgaard. Bogen har genrebetegnelsen Fortællinger og bevægelser.
På bagsiden skriver forlaget blandt andet, at bogen indeholder en minicrosser og en palleløfter, betragtninger fra det lollandske Schweiz, og at fortællingerne og de kortere tekster, den “… beskriver en ikke-lineær bevægelse fra barndommens land til det, nogen måske vil kalde et arbejdsliv. Samtidig sker der en forskydning fra det realistiske til det urealistiske …”. Det kan tilføjes, at læseren vil træffe på et par miljøer særdeles genkendelige for odenseanere – ikke mindst Skibhusvej, der har hovedrollen i én af samlingens længste fortællinger.