Nr. 25 • december 2010



Pia Juul i Mimeteatret nu på torsdag

Skriv og udgiv

Kalenderen


• Nyhedsbrevet som pdf-fil

Litnet.dk



Mød Pia Juul i Mimeteatret
torsdag den 2. december


NB! Udsat til torsdag den 20. januar.

Torsdag den 2. december kl. 19.30 besøger Pia Juul Mimeteatret for at fortælle om sit forfatterskab i samtale med Knud Bjarne Gjesing fra Syddansk Universitet.

Sidste år vandt Pia Juul Danske Banks Litteraturpris for Mordet på Halland – en roman, der bruger træk fra krimigenren til at fortælle historien om et drab. Men det er ikke nogen detektivhistorie. I stedet handler romanen om, hvordan drabet vender op og ned på den efterladte hustrus liv. Mordet er lige så svært at opklare, som livet er svært at bringe i orden!

Pia Juul skriver både romaner, noveller, dramatik og digte, og hun er en af sin generations mest markante forfattere. De personer, hun skildrer, har tit svært ved at komme overens med tilværelsen, og hun kan låne stemme til både vrede og løgne og selvbedrag, så personerne skildres humoristisk, men loyalt.

I dag er Pia Juul en af de forfattere, der ofte læses i gymnasiet, men hun har også et stort publikum blandt voksne læsere. Og så er hun i øvrigt en fremragende oplæser. Reservér plads her:

Navn:  
E-mail addresse:  
Antal deltagere:  



Skriv og udgiv

Arbejder du med at skrive selv? Så har Litnet planlagt et skrivekursus med Trisse Gejl, Tomas Thøffner og Cindy Lynn Brown som undervisere. Det foregår på Løgumkloster Højskole 22.-28. januar 2011. Kurset henvender sig specielt til unge under 30, men andre er også velkomne: Pris 2200 kr. for folk i arbejde og 1700 kr. for studerende. Kursusbrochuren kan downloades her.
Sidste år holdt netboghandlen saxo.com en skriveskole på nettet. En af deltagerne har nu oprettet forfattersiden.dk, hvor alle er velkomne til at lægge tekster op og kommentere på andres.
Her i Odense går Ovids Oval nu fra pamflet til magasinstørrelse. Ovalen begyndte som et eksperiment, hvor teksterne hver gang skulle indeholde et bestemt ord (fx smagfuld, freudianer eller sniksnak). Men nu tager folkene bag springet til et større format, og ordet er frit. Er du interesseret i at bidrage, kan du maile til ovidsoval@gmail.com.

 
Kalender


Det sker i Odense frem til jul

Tirsdag d. 30. kl. 10
Selma Lagerlöfs liv og digtning. Lystbilledforedrag ved Nanna Drejer, der har skrevet biografien Paradisfuglen om Lagerlöfs.
Arrangeret af Bakkegården. Entré 40 kr. Se mere på www.foreningen-bakkegaarden.dk
Bakkegården, Højby, Svendborgvej 319, 5260 Odense S

Onsdag d. 1. kl. 18.30
Marsk Stigs hemmelige begravelse ved Anette Jahn. Måle Fortælle Teateret opfører sagnet om Gengangeren Agnethe, der en nat for 700 år siden så mere end hun skulle have set.
Arrangeret af Måle Fortæller teater. Se mere på www.målefortælleteater.dk.
Vollsmose Kulturhus, Vollsmose Allé 14, 5240 Odense NV

Onsdag d. 1. kl. 19
Den tyske romantiske lied – koncertforedrag. Med tekster af bl.a. Goethe og Schiller og musik af bl.a. Schubert og Schumann
Arrangeret af Paarup Aftenskole. Entré 95 kr. Se mere på www.paarupaftenskole.dk.

Solgårdsvej 40, 5210 Odense NV

Onsdag d. 1. kl. 20.30
Julepoetry Slam. Årets sidste poetry slam, hvor de sidste finalister til fynsmesterskabet skal findes.
Arrangeret af PSfyn. Entré 20 kr. Se mere på www.psfyn.dk.

Teater Momentum, Ny Vestergade 18, 5000 Odense C

Torsdag d. 1. kl. 19.30
Forfatteren Pia Juul fortæller om Mordet på Halland og andre af sine bøger til Knud Bjarne Gjesing fra Syddansk Universitet.
Entré 70 kr., gratis for medlemmer af Litnet. Pladser kan reserveres på www.litnet.dk.
Mimeteatret, Vestergade 95B, 5000 Odense C

Tirsdag d. 14. kl 19.30
20 år med Odensebogen – tirsdagsforedrag i Historiens Hus. Arkivchef Jørgen Thomsen fortæller om Odensebogens udvikling i de forgangne 20 år. Billet kan købes i Historiens Hus på Klosterbakken 2. Pris 25 kr.
Historiens Hus, Klosterbakken 2, 5000 Odense C



Nyheder til LITNYT kan sendes til litnytlitnet.dk


Du kan tilmelde dig Litnets nyhedsmail her:

Navn:  
E-mail addresse:  
Tilmeld   Frameld