Nr. 22 • august 2010



Odense Forfatterskole

Vind billetter til Herta Müller i København

Nyudgivelse

Nyt fra bestyrelsen

Kalenderen


• Nyhedsbrevet som pdf-fil

Litnet.dk



Odense Forfatterskole


Odense Forfatterskole afholdes for andet år i træk, fra 16. august til 3. september. Den gennemgående underviser er Cindy Lynn Brown, men kursisterne vil også komme til at møde bl.a. Martin Jensen og Jesper Wung-Sung. Lørdag den 28. august er der oplæsning i Eventyrhaven, hvor kursisterne præsenterer egne tekster i selskab med forfatterne Mikael Josephsen og Sidsel Falsig Pedersen.
I forbindelse med undervisningen er der offentlig adgang til tre forfatter-foredrag. Onsdag den 18. august kommer Lene Rikke Bresson, torsdag den 26. Bente Clod, og torsdag den 2. september er det Trisse Gejl. Se tid og sted i kalenderen.
Det fulde program for forfatterskolen findes her.



Vind billetter til Herta Müller i København


Onsdag den 24. november kl. 20 er Nobelpristageren Herta Müller gæst på Det Kongelige Bibliotek. Litnet har købt tre billetter på hånden. Hvis du er interesseret i at vinde en af dem, så send en mail til litnyt@litnet.dk. Transporten til København er for egen regning, men der er mulighed for at køre med i bil ud og hjem samme aften. Kun medlemmer, der har betalt kontingent til Litnet, kan deltage i lodtrækningen.
Arrangementet foregår på tysk. Læs mere her.


Nyudgivelse


Forfatteren Per Nielsen, der er historiker med en forkærlighed for de baltiske lande, udsender i denne uge bogen Den hemmelige protokol og de baltiske landes skæbne på forlaget Ravnerock. Bogen udkommer i anledning af, at det i første uge af august er 60 år siden, USSR indlemmede de baltiske lande som Sovjetrepublikker. I bogen beskriver Per Nielsen bl.a. den hemmelige tillægsprotokol til ikke-angrebs-pagten mellem Tyskland og USSR, som fik store konsekvenser for de baltiske lande.



Nyt fra bestyrelsen


Ved generalforsamlingen blev Camilla Skjødt fra Skjødt Forlag indvalgt i bestyrelsen. Men hun planlægger nu at flytte fra Odense og er derfor udtrådt af bestyrelsen igen. I stedet er Pia Sigmund overgået fra at være suppleant til at være fuldt medlem, og hun har samtidig påtaget sig opgaven som foreningens sekretær.
Det annoncerede arrangement med Jesper Wung-Sung i forbindelse med VM i fodbold blev desværre ikke gennemført. Men Litnet vender stærkt tilbage med nye arrangementer i efteråret. Navne og datoer er ikke helt på plads endnu, men vil blive annonceret i næste nummer af Litnyt.

 
Kalender


Det sker i Odense i august

Onsdag d. 4. kl. 19
Åbent skriveværksted. Kom med egne tekster og få kvalitativ respons. Der laves også skriveøvelser og snakkes litteratur. Fri entré. Se mere her.
Kulturmaskinen, Farvergården 7, 5000 Odense C

Lørdag d. 28. kl.13.30
Kulturspot Days of Art and Love. Litteraturoplæsning under åben himmel. Arrangeret af Odense kommune, By- og kulturforvaltningen og Odense Forfatterskole. Fri entré.
Eventyrhaven, klosterbakken 6, 5000 Odense C


Det sker i Odense i september

Onsdag d. 1. kl. 19
Åbent skriveværksted. Kom med egne tekster og få kvalitativ respons. Der laves også skriveøvelser og snakkes litteratur. Fri entré. Se mere på her.
Kulturmaskinen, Farvergården 7, 5000 Odense C


Fredag d. 3. kl. 18.30
Smag på Kina og smag på biblioteket. Kulturnat på Hovedbiblioteket. Mød bl.a. den herboende kinesiske digter Jun Feng og smagsdommeren Leonora Christina Skov. Se mere her.
Østre Stationsvej 15, 5000 Odense C

Fredag d. 3. kl. 12- 21.30 og lørdag d. 4. kl. 10-16
Odense Centralbibliotek arrangerer stort bogsalg til 5 kr. pr. bog på hovedbiblioteket. Se mere her.
Østre Stationsvej 15, 5000 Odense C

Søndag d. 5. kl. 12-16
Brunch og bogudsalg på; Holluf Pile Bibliotek. Fri entré. Se mere her.
Nøglens Kvarter 10, 5220 Odense SØ

Torsdag d. 16. kl. 19-21
Forfatteraften med Ferida Durakovic, prisbelønnet bosnisk forfatter, på Vollsmose Bibliotek. Fri entré. Se mere her.
Center Øst, Vollsmose Allé 10, 5240 Odense NØ

Torsdag d. 16. kl. 10
Litterær Café ved Stine Jakobsen. 4 kursusdage, hvor der gennemgås et litterært værk. Kursus på DOF Paarup Aftenskole. Pris 395 kr. Se mere her.
Stadionvej 50, 5200 Odense V

Fredag den 17. kl. 19.30
Samtalekøkkenet. Den bosniske digter Ferida Durakovic m.fl. læser op. For medlemmer, som har betalt kontingent til Litnet.
Oluf Bagers Gade 17, 3., Odense C

Tirsdag d. 28. kl. 16
Skriveværksted ved Cindy Lynn Brown. Lær at udtrykke dig i og med ord. Kursus på DOF Paarup Aftenskole, 6 kursusdage. Pris 575 kr. Se mere her.
Rugårdsvej 101, 5000 Odense C

Torsdag d. 30. kl. 16-17.30
Litteratur Bingo-banko. Bingo med et litterært twist. Arrangeret af Odense Centralbibliotek. Fri entré. Se mere her.
Østre Stationsvej 15, 5000 Odense C



Nyheder til LITNYT kan sendes til litnytlitnet.dk


Du kan tilmelde dig Litnets nyhedsmail her:

Navn:  
E-mail addresse:  
Tilmeld   Frameld