Nr. 21 • maj 2010



Morten Ramsland i Mimeteateret 6. maj

Nyt om ebøger

Poetry Slam Fyn runder sæsonen af

Litteratursider

Ny bestyrelse i Litnet

Internationale forfatterbesøg på Sjælland

Kalenderen


• Nyhedsbrevet som pdf-fil

Litnet.dk





Morten Ramsland i Mimeteateret 6. maj


Morten Ramsland er dykket ned i sin barndoms Næsby og har skrevet en barsk og morsom roman, Sumobrødre, om at vokse op som dreng. Det er den første, siden han fik boghandlernes Gyldne Laurbær for Hundehoved for fem år siden. Mød ham i Mimeteateret på torsdag, den 6. maj kl. 19.30, hvor han taler med Jon Helt Haarder fra Syddansk Universitet om sin nye bog. Reserver plads her, eller tag chancen. Vi holder de reserverde pladser til 19.20.
Du kan være heldig at vinde Morten Ramslands nye roman, hvis du sender en mail til litnet@litnet.dk med titlen “sumobrødre” (du skal være betalende medlem af Litnet for at deltage).



Nyt om ebøger


Hører du til dem, der altid går rundt med en bog i tasken, så kan du lette vægten ved at skifte til ebøger. Gyldendal har lige lanceret en ebogslæser med dansk styresystem, Cybook Opus på kun 150 gram. Prisen er til gengæld heftigere: 2000 kr. Køber man den før 1. juli, følger der seks ebøger med, bl.a. Helle Helles Ned til hundene og Josefine Klougarts meget roste debutbog Stigninger og fald. Læs mere her.
Er du interesseret i korte nyheder om ebøger m.m., kan du følge med i oversætter Ulla Lauridsens nye blog.



Poetry Slam Fyn runder sæsonen af


Så slammes der til sæsonfinale på Teater Momentums scene torsdag den 27. maj. Alle kan deltage, så kom og lyt, eller deltag selv. Emnet er frit, du har blot max 3 minutter og 10 sekunder. Se mere på her.


Litteratursider


Litteratursiden.dk udgav et nyt magasin, Litteratursider, i forbindelse med bogmessen i Forum i efteråret. Nr. 2 er netop kommet med stort og småt om litteraturen nu og her, bl.a. en artikel om poetry slam. Pia Juul beretter om sin arbejdsdag, og Jussi Adler Olsen fortæller om at udfordre sig selv. Fås gratis på biblioteket.


Ny bestyrelse i Litnet


Litnet har holdt generalforsamlin, og i det kommende år består bestyrelsen af: Jo Hermann (formand), Cindy Lynn Brown, Michael Linde Larsen, Leif Søndergaard, Brian Lindskov Larsen, Camilla Skjødt og suppleanterne Pia Sigmund og Merete Næsted. Referatet udsendes til medlemmerne inden midten af maj.
Medlemskab af Litnet koster 200 kr. årligt (100 kr. for studerende), som indsættes på reg. nr. 0810 konto nr. 0124330645 (husk at opgive dit navn under bemærkninger). Er du nyt medlem, beder vi dig samtidig sende en mail til ind@litnet.dk med navn, adresse, telefonnummer og mailadresse.


Internationale forfatterbesøg på Sjælland


Den 5.-8. maj er der litteraturfestival i København. Af tilrejsende forfattere kan man bl.a. høre norske Erlend Loe og Roy Jacobsen, færøske Jóanes Nielsen, islandske Einar Már Gudmundsson og amerikanske Stefan Merrill Block. Der deltager desuden en lang række danske forfattere. Se programmet her.
Den 31. maj optræder amerikanske John Irving på Det Kongelige Bibliotek i København (se programmet her), og den 4. og 5. juni holder islandske Hallgrimur Helgason foredrag på Møn (se programmet her).



 
Kalender


Det sker i Odense i maj

Tirsdag den 4. Kl. 19:30
Alice i Eventyrland – nonsens og matematik. Foredrag ved lektor Bjarne Toft. Arrangeret af Naturvidenskabeligt selskab på Fyn. Fri entré.
Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense M, Auditorium U100

Torsdag den 6. Kl. 19:30
Morten Ramsland fortæller om sin nye roman, Sumobrødre. Gratis for medlemmer af Litnet, 70 kr. for andre. Reserver plads her.
Mimeteateret, Vestergade 95B, Odense C

Tirsdag den 11. Kl. 14
Selma Lagerlöfts liv og digtning. Lysbilledforedrag ved Nanna Drejer. Entré 40 kr. Se mere her.
Korsløkkeparkens fælleslokale, Rødegårdsvej 114, Odense C

Mandag den. 17. Kl. 10
Erindringsværksted. Kursus om at skrive sin egen personlige historie. Kurset løber fra den 17. maj til den 21. maj. Pris: 580 kr. Se mere her .
AOF Odense, Rugårdsvej 15B, Odense C

Torsdag den 27. kl. 21
Poetry Slam. Fat din pen, og forfat en ny tekst: Der er 3 min og 10 sek. til at fremføre din lyrik. Kom og dyst. Eller lyt. Entré 20 kr. Billetter kan bestilles på: 63 11 78 10 eller billet@teatermomentum.dk. Se mere her.
Teater Momentum, Filosofgangen 19, Odense C

Lørdag den 29. Kl. 10-16
Illustreret alfabet. Udstilling af billedkunstneren Sonia Brandes åbner. Billederne beskriver i vers og gådeform 28 af H.C. Andersens eventyr. Entré 60 kr. for voksne, børn gratis. Se mere her.
H.C. Andersens Hus, Bangs Boder 29, Odense C


Det sker i Odense i juni

Torsdag den 3. kl. 19.30
Samtalekøkkenet. Vibeke Marx, Bjarne Kim Pedersen m.fl. læser op. For medlemmer, som har betalt kontingent til Litnet.
Oluf Bagers Gade 17, 3., Odense C

Lørdag den 19. om aftenen
Forfatteren Jesper Wung-Sung og litteraten Nils Gunder Hansen diskuterer fodbold og litteratur op til VM. Der bliver mulighed for at se kampen mellem Cameroun og Danmark kl. 20.30. Arrangør: Litnet. Yderligere oplysninger følger.



Nyheder til LITNYT kan sendes til litnytlitnet.dk


Du kan tilmelde dig Litnets nyhedsmail her:

Navn:  
E-mail addresse:  
Tilmeld   Frameld