Nr. 9 • December 2008



Digte for begyndere og let øvede

X-faktor for digterspirer

Nyt fra forlagene i Odense

Litblog

Kalenderen


• Nyhedsbrevet som pdf-fil

Litnet.dk



Digte for begyndere og let øvede


I december og januar er vandreudstillingen Digte for begyndere og let øvede i Odense og kan besøges på Kulturmaskinen. Her har du mulighed for at opleve kærlighedshjørnet, digtmaskinen og det poetiske univers, mens nysgerrighed og følelser sendes langt ud i det litterære himmelrum. Publikum vil blandt andet kunne røre ved konkretiserede paradokser, træde ind i poetiske universer, spille på enarmede tyveknægte omformet til digtmaskiner, oparbejde analytiske evner i et digtanalysespil og lade sig omslutte af kendte kærlighedsdigtes søde og sønderrivende favntag. Under devisen ”digte er ikke utilnærmeligt ordkløveri, men en dragende, relevant og forunderlige leg med ord” præsenteres et mangfoldigt udsnit af dansk poesi.
Skoleklasser kan bestille tid til at se udstillingen ved at maile til ttodense.dk.



X-faktor for digterspirer


I januar afholdes Danmarks første X-faktor for digterspirer her i Odense. Der bliver tre runder og en finale, hvor håbefulde digtere kan fremføre deres digte for et lydhørt publikum og et professionelt dommerpanel. Teksterne skal indsendes på forhånd og kan allerede nu sendes til LitNet. Læs mere om reglerne, den helt unikke førstepræmie og hvordan du sender ind her.



Nyt fra forlagene i Odense


Der er kommet et nyt forlag til Odense, Forlaget Mrs Robinson, som er oprettet af Audioteket. Forlaget har udgivet to bøger, begge både på papir og i audioversion. Forlagets første titler er Charlotte Link: Den Fremmede Gæst og S.J. Bolton: Offer.
Forlaget Stenløkken er også aktuel med tre nye bøger, to indenfor det filosofiske (Den skjulte viden i Fadervor og Filosoffen Parmenides’ erkendelseslære i fragment DK 6-7) samt digtsamlingen Fovea, alle af Eigil Raahauge Jørgensen.
På vej er også Himmelsmilet. Sorgens dagbog af Anette Wilhelm Jahn, som udkommer den 5. december.



Litblog


Litblog holder juleferie i december, men vender stærkt tilbage i januar, hvor Nicolai Rekve Eriksen vil blogge om Kulturmaskinen og X-faktor og de andre spændende nye tiltag der kommer til at foregå.


 
Kalender


Det sker i Odense i december

Tirsdag den 2. kl. 18.45
Litterær café på Hovedbiblioteket om Klaus Rifbjergs Rod og hans øvrige forfatterskab. Tilmelding via aof.dk, 155 kr.

Onsdag den 3. kl.19
Fyens Stiftstidendes "sprogdoktor", Anders W. Berthelsen, præsenterer sin nye bog Sprogdoktoren. Fyens Stiftstidende, Banegårdspladsen, 30 kr

Torsdag den 4. kl 12.15
Foredrag om Homer ved Minna Skafte Jensen på Syddansk Universitet, lok. U74.

Torsdag den 4. kl 19
Storytelling. Hvordan har fortællingen det efter fremkomsten af de digitale medier? Hvad er det fortællingen kan, og hvorfor er biografier og historiske romaner populært stof? Sognepræst Eva Tøjner Götke fortæller. Odense Fagskole, Ørstedsgade 28, 50 kr.

Fredag den 5. kl. 10-16
Seminar Den i sandhed kroniske uskyld om og med Klaus Rifbjerg på Syddansk Universitet lok 45 i anledning af 50-års jubilæet for Den kroniske uskyld. 200kr., tilmelding til mho@litcul.sdu.dk

Fredag den 5. kl. 22.30
Fynsk Jule Grand slam på Teater Momentum i Ny Vestergade. Tre slammere giver Odense et særligt Jule Brag Special, når PS Fyn præsenterer stand up digte i overhalingsbanen. Læs mere på psfyn.dk. Gratis adgang.

Mandag den 8. kl.10-12
Mad og vin på nettet Lær at lave din egen kogebog med dine egne opskrifter på nettet. Dalum bibliotek.

Mandag den 8. kl. 16-18
Lyrikcafé hvor fynske psykiatribrugere læser op af egne digte på Psyk-Info Odense, Klaregade 34-36. Gratis adgang, men tilmelding nødvendig på tlf. 66 13 27 00.

Torsdag den 11. kl. 15-18
Mesterfortællinger med Lena Bjørn, Madsen&Hjernø og Carsten Islington i Dacapo Teatret i Kongensgade. Læs mere på boerneliv.net, 400 kr.


Det sker på Fyn i januar

Onsdag den 7 kl 19.30
Forfatteraften med Jens Smærup Sørensen på Fåborg Museum. Entre

Torsdag den 8 kl 19
Foredrag om Jeppe Aakjær ved Johs. Nørregaard Frandsen, Odense Fagskole, 50kr

Lørdag den 17 kl.16
Officiel åbning af Kulturmaskinen med den første af de indledende runder X-faktor for digterspirer, musik og meget andet.

Lørdag den 17 kl 21
FLY#18 digtoplæsning med gæster Marie Kudahl og Rasmus Halling.

Tirsdag den 20 kl 19.30
Foredrag om Ida Jessens Det første jeg tænker på ved Knud Bjarne Gjesing. Korsbrødregården, Nyborg, gratis adgang

Onsdag den 21 kl.19
Den skandinaviske krimi. Hvad er det, der gør at vi kaster os over krimier af Liza Marklund, Stieg Larsson og alle de andre? Foredrag ved lektor Ulrik Lehrmann. Broby bibliotek, gratis adgang

Onsdag den 21 kl19
Menneskets fortælling. Mette Søndergaard, der er forfatter og underviser ved ergoterapeutuddannelsen i Odense, vil fortælle om sine positive erfaringer med at lytte til ældres fortælling. Odense Friskole, 50 kr.

Tirsdag den 29 kl.19
Ratatosk fortællekreds på Mimeteateret, Vestergade. Gruppens medlemmer vil hver især fortælle deres bedste historier og kommer denne aften langt omkring i verden.


Nyheder til LITNYT kan sendes til litnytlitnet.dk



Du kan tilmelde dig Litnets nyhedsmail her:

Navn:  
E-mail addresse:  
Tilmeld   Frameld