Nr. 34 • januar-februar 2012
Oplæsning med generalforsamling
Kontigent 2012
Ny blog om oversættelse
Kommende arrangementer
Nye udgivelser
Kalender
Litnet.dk
|
Tirsdag den 7. februar kl 19:15 kan du som medlem af Litnet glæde dig
til en hyggelig og berigende aften med oplæsning
af flg. forfattere:
• Lena Krogh Bertram,
der har et væld af udgivelser bag sig, fortrinsvis lyrik. Hun vil
læse op fra sin endnu ikke udgivne digtsamling “Dødszone”.
• Tarek Omar, der er journalist på dagbladet Politiken. Tarek vil læse op fra sin debutbog MuhameDANEREN,
der er ”en mosaik af fortællinger om sex, kærlighed, danskhed, islam,
kvindekamp, politik og vold i de nydanske miljøer i Danmark.
Fortællinger, som skildres gennem mødet med en række skæve
menneskeskæbner.” Citatet stammer fra www.tarekomar.dk, hvor du kan
læse meget mere om Tarek og hans debutbog.
• Sarah Elise Bruun,
der studerer på Forfatterskolen i København. Sarah har fået optaget
digte i tidsskriftet Hvedekorn siden 2007 og har bidraget til
antologien ”Nye stemmer” i 2007.
• Martin Jensen, der
er en flittig og alsidig fynsk forfatter. Han har skrevet en lang række
historiske romaner/kriminalromaner og samtidsskildringer. I november
udkom ”Salmer og sange”.
Martin får lov at runde aftenen af med oplæsning af udvalgte
sange/salmer fra sin nyeste udgivelse. Organisten Lydia Zachariassen
spiller til, så vi kan synge med på et par af sangene.
Café Litnet foregår i Skriverhuset, Skt. Jørgens Gade 169, Odense C og
afløser de hidtidige oplæsningsarrangementer i ”Samtalekøkkenet” hos Jo
Hermann. Der vil, traditionen tro, være lidt godt til ganen. Sæt også
kryds i kalenderen tirsdag den 8. maj kl. 19.15. Her venter endnu en
gang Café Litnet – program følger!
Generalforsamling
I år skal Litnet have ny formand. Jo Hermann genopstiller ikke, da hun
fra nytår er tiltrådt som formand for Dansk Forfatterforening. Cindy
Lynn Brown stiller op som ny formandskandidat.
Den øvrige bestyrelse stiller alle op til genvalg. Den består af
følgende: Pia Sigmund, Michael Linde Larsen, Merete Næsted, Johanne
Mathiasen, Torben Nørby Sørensen og Leif Søndergaard.
Bestyrelsen kan bestå af i alt syv til ni personer, inkl. to
suppleanter, der deltager i arbejdet på lige fod med den øvrige
bestyrelse. Alle interesserede er velkomne til at kontakte bestyrelsens
medlemmer for at høre mere om arbejdet. Mail til fornavn@litnet.dk(fx
torben@litnet.dk)
Generaforsamlingen starter kl. 18:30.
Kontigent 2012
Husk
at indbetale kontingent for 2012. Kontingent er på 200 kr.
årligt. Det giver adgang til alle Litnets arrangementer i 2012.
Der kan indbetales til Nordea, reg. nr. 2063, konto 0124330645. Husk
navn og adresse. Det er også muligt at betale kontant på
generalforsamlingen. Der er halvt kontingent for studerende.
Ny blog om oversættelse
Mag.art. Ulla Lauridsen, der bor i Odense, har startet en blog om at oversætte. Den kan læses på http://betydning.wordpress.com
Der er allerede mange indlæg med kommentarer, og det er på
kort tid lykkedes at gøre bloggen til et forum for debat.
På http://www.oversaetteren.blogspot.com
kan man læse en kollektiv blog om oversættelse. Den vedligeholdes af
Sara Koch, der bor på Strynø, og henvender sig især til andre
oversættere.
Kommende arrangementer
Vi glæder os meget til at kunne byde den prisbelønnede
forfatter Christian Jungersen velkommen til Odense. Han vil besøge os
den 18. april.
Hans hidtil mest kendte værk, Undtagelsen, er oversat til adskillige
sprog. Og i 2009 blev den nr. 2 i Morgenavisen Jyllandsposten afsteming
om Vor tids danske roman.
Der vil komme yderligere oplysninger i det kommende nyhedsbrev.
Nye udgivelser
Anders Vægter Nielsen, som læste op ved Litnets december-arrangement,
har på det århusianske forlag Armé udsendt Speer 2, en samling skarpe
og originale kortprosatekster om sociale fænomener, erkendelse og
erindring, sprog og historie.
Også Taiba Sohaila læste op, dog ikke af Silkevejen, som først er
kommet fra forlaget Ravnerock sidst i december. Bogen gør op med
forestillingerne om Afghanistan som centrum for krig og uro og beretter
i stedet om den gamle handelsrute mellem Kina og Persien, som går tværs
igennem landet.
Ravnerock har desuden udsendt Umoderne digte III af Inge Mollerup. Som
i I og II er naturen en vigtig inspirationskilde, fx i digtet Eja!:
Et perletæppe af dugdråber
alle ens
en på hvert strå
rullet ud over plænen
Er det virkelig til mig?
Fynboen Lone Finnerup Robinson er debuteret på Ravnerock med
digtsamlingen Lyden af sne. Det er digte fra hverdagen med titler som
Dagpengedigt 1-4, Skilsmissebarn, Gittes mad og At gå i nathvid sne.
|
| |
Kalender
Det sker i Odense i januar
Onsdag d. 18 kl. 19
Bogcafé: Klassikere – bøger på tværs af tiden. Bibliotekar Lisbet Vincentzen
kommer med forskellige definitioner på, hvad en klassiker kan være,
samt oplæsning fra enkelte værker Arrangeret Dalum bibliotek. Fri
éntre, forhåndstilmeldning nødvendig. Se mere her
Dalum Bibliotek, Dalumvej 95 B, 5250 Odense SV
Torsdag d. 19 kl. 10
Litterær Café ved Stine Vilhelmsen. En gang om måneden gennemgås et litterært værk.
Arrangeret af Paarup Aftenskole. Pris 395 for 4 kursusdage. Se mere her
Bolbro Brugerhus, Stadionvej 50, 5200 Odense V
Torsdag d. 26 kl. 16:30 & 19
Møde Kenneth Bøgh Andersen. Han vil fortælle om sine værker og om skriveprocessen.
Arrangeret af Odense Centralbibliotek og Dalum Bibliotek. Fri entré, tilmelding nødvendig. Se mere her
Hovedbiblioteket (kl. 16:30), Østre Stationsvej 15, 5000 Odense C.
Dalum Bibliotek (kl. 19), Dalumvej 95 B, 5250 Odense SV
Mandag d. 30 kl.16
Skriveværksted ved mag.art. og forfatter Cindy Lynn Brown. Lær at udtrykke din kreativitet i ord.
Arrangeret af Paarup Aftenskole. Pris 590 for 6 kursusdage. Se mere her
Bolbro Brugerhus, Stadionvej 50, 5200 Odense V
Tirsdag d. 31 kl. 19
Sara Blædel – Dødsenglen. Hun fortæller om tilblivelsen af sine romaner og om det store researcharbejde, der ligger bagved.
Arrangeret Paarup Aftenskole. Pris 95 kr. Se mere her
Bobro Sognehus, Stadionvej 68, 5200 Odense V
Det sker i Odense i februar
Mandag d.6 kl. 19
Mød forfatteren Knud Romer i foredrag om sit forfatterskab og tilblivelsen af den nye roman ”Kort over paradis”
Arrangeret af Tarup bibliotek. Entré 50kr. Medlem af de nysgerrige 40 kr.. Se mere her
Tarup Bibliotek, Rugvang 40, 5210 Odense NV
Tirsdag d.28 kl. 19
Gys og musik – forfatteraften med Anne-Marie Vedsø Olesen.
Hun vil fortælle om sit forfatterskab, læse op fra sine
bøger samt spille brudstykker af den musik, der har inspireret
hende.
Arrangeret af Odense Centralbibliotek. Fri éntre. Se mere her
Den Fynske Opera, Filosofgangen 19, 5000 Odense C
|
Nyheder til LITNYT kan sendes til
litnyt litnet.dk
Du kan tilmelde dig Litnets nyhedsmail her:
|
|