Topfoto af læser
Litnet   Litnyt

November 2017


I dette nyhedsbrev kan du læse om:

Litteraturmaskinen med Maria Helleberg

Café Litnet med 2 fynske forfattere

Kalenderen: Det sker i november

Et kig ind i december

Nye bøger udkommet

 


 

Litteraturmaskinen med Maria Helleberg

 

Det bliver en aften under historiens vingesus i Litteraturmaskinen.

Marian HellebergMest kommer det til at handle om Maria Hellebergs nyeste roman ”Stormene”. Vi er i tiden omkring reformationen, og denne gang er rammen Nordjylland og hovedpersonen Stygge Krumpen.
Det er ”smagsdommer” og meget andet, Adrian Hughes, som samtaler med Maria Helleberg.

Aftenens menu vil blive komponeret med inspiration fra Danmarkshistorien.

Billetpris med spisning: 225 kr. - 200 kr. for medlemmer af Nysgerrig Fyn - 155 kr. for medlemmer af Litnet (medlemskort vises i indgangen). Læs mere og køb billet

Litteraturmaskinen er navnet på Odenses litterære scene. Bag konceptet står Odense Bibliotekerne, Kulturmaskinen, LitNet og Bog&Idé i Odense. Arrangementer i Litteraturmaskinen er kendetegnet ved god stemning og mødet med andre litterært interesserede. Vi spiser altid sammen, inden vi går ind i Kulturmaskinens store sal og møder forfatterne.

Tirsdag 7. november kl. 18.30
Sted: Litteraturmaskinen, Farvergården 7, 5000 Odense C.

 


 

Café Litnet med Hanne Faldborg og Martin Bager Wulff tirsdag 28. november

 

Mød de 2 forfattere og vind en af deres bøger i pausen!

Martin Bager WulffHanne FaldborgLitnet har inviteret 2 fynske forfattere til at fortælle om deres bøger: Hanne Faldborg med sin nyeste roman 'Havets døtre', og Martin Bager Wulff, der fortæller om sin bog'Vægttab med nosser', der uanset titlen henvender sig til både mænd og kvinder.

Martin Bager Wulff er født i Odense, hvor han stadig bor. Han er 25 år og arbejder som tjener, spiller musik, skuespil og så er han forfatter. I 2015 debuterede han med bogen "Vægttab med nosser: en livsstilskogebog", der er 1. bogi en planlagt serie omhandlende det sværeste i verden: Nemlig at ændre sig!

Martin har i fem år skrevet på en roman om Walther Minum, en tosset fortælling om et ungt menneske, der ikke forstår den verden og den tid, han er blevet indespærret i. Martin håber at få romanen afsluttet i år. I aften vil Martin læse op og fortælle om sit forfatterskab.

TV2 Fyn har interviewet Martin Wulff om hans slankebog her.

Pause kl. ca. 19.40-20. Vi udlodder nogle bøger af forfatterne til de fremmødte medlemmer af Litnet.
Bøgerne er sponsoreret af forlagene Proportion og Septem International.

Vi serverer lidt at spise i pausen. Drikkevarer kan købes.

Hanne Faldborg er vestjyde, men bor i Ferritslev på Fyn. Hun har haft forskellige ledende poster i erhvervslivet og arbejder nu som coach, foredragsholder og forfatter.

Hanne har skrevet ni bøger, bl.a. biografier om Thit Jensen og Jens Otto Krag, en krimi og senest "Havets døtre", der skildrer den nyere danmarkshistorie og præsenterer os for livsværdier, hun mener, vi kan lære af. Den er første bind af to og foregår i Vestjylland. Vi følger to søstre i årene 1917-1967. Hanne vil fortælle om sit forfatterskab og læse op af "Havets døtre".

Der er gratis adgang for medlemmer af Litnet, men alle andre er meget velkomne mod 50 kr i entré. Medlemmer af Nysgerrig Fyn dog 30 kr.

Læg mærke til, at tilmelding er nødvendig her, også for Litnet-medlemmer.

Tirsdag 28. november kl. 19.00
Sted: Studenterhuset, Amfipladsen 6, Odense C.

 


 

Kalender - det sker i november

 

Kafkas jødisk-kristne forestillingsverden

Morten Dyssel Foredrag ved lektor og forfatter Morten Dyssel.
Franz Kafka er gennem tiden blevet taget til indtægt for ikke så lidt.
Med udgangspunkt i fire-fem fortællinger vil foredraget fokusere på Kafkas kunstneriske behandling af store teologisk-filosofiske spørgsmål om skyld, straf, skæbne og sammen-hængskraft.
Tilmelding ikke nødvendig, men mødesalen åbnes først kl. 9.15, og dørene lukkes, når salen er fyldt. Gratis adgang, men kaffe/te koster 20 kr. Læs mere.

Torsdag 2. november kl. 10-12
Sted: Dalum Kirkes anneks, Dalumvej 112 B, Odense SV
Arrangeret af Dalum Kirke og Dalum Bibliotek.

 


 

Skriveklub for voksne

Skriveklub for voksne Går du rundt med en forfatter i maven? Skriver du historier, digte eller essays? Og savner du at sparre og skrive med ligesindede? Så vær med i denne klub af dedikerede forfatterspirer.

I klubben er der ingen undervisning. Vi giver hinanden feedback en-til-en eller i et åbent forum. Er du sårbar omkring dine tekster, så kom, for det er vi alle sammen. Der er ingen tilmelding - mød bare op.

Torsdag 2. november kl. 18-20
Sted: Svendborg Bibliotek.

 


 

Orhan Pamuks forfatterskab

Orhan Pamuk Foredraget er en præsentation af den tyrkiske forfatter Orhan Pamuks forfatterskab og det Istanbul, han skildrer. Orhan Pamuk fik Nobels litteraturpris i 2006 og giver i sit omfattende forfatterskab et rigt billede af det tyrkiske samfund og den tyrkiske identitet. Ved biskop Elof Westergaard, Ribe.

Foredraget beskæftiger sig primært med den selvbiografiske “Istanbul - erindringer og byen”, “Den sorte bog” samt “Uskyldens museum“. Om perspektiverne i dette forfatterskab med modsætninger mellem sekulariseringen og religiøs fundamentalisme.

Torsdag 2. november kl. 19
Sted: Odense Valgmenighedskirke, Dronningensgade, Odense C
Arr. af Odense Højskoleforenings læsekredse.

 


 

Tom Buk-Swienty 'Det store i livet'

Tom Buk-Swienty Tom Buk-Swienty fortæller levende om tilblivelsen af sin nye bog og om en af Danmarkshistoriens store slægter: Blixen-Dinesen-familien. Læs mere om bogen.
Der venter alle deltagere en stor oplevelse. Efter pausen er der mulighed for spørgsmål og kommentarer.

Alle er velkomne! Entre: 50,- kr., gratis for elever og ansatte samt medlemmer af Forældreforeningen. Læs mere

Torsdag 2. november kl. 19
Sted: Mulernes Legatskole, Gillestedvej 11, Odense NØ.

 


 

Film: 'Farvel til Europa'

Farvel til Europa Filmen handler om den jødiske forfatter, Stefan Zweig fra Østrig, og hans kamp for fred og retfærdighed imod slutningen af de begivenheder, der ramte Europa i 1930`erne. I eksil skrev han bogen ’Verden af i går’, som stadig er et enestående vidnesbyrd om europæisk kultur og historie fra 1880’erne til 1940’erne.
Billetter kr. 55. Max. deltagere 80 personer. Tilmelding fra mandag 30. oktober kl. 10 på mail ihb@km.dk.

Lørdag 4. november kl. 11
(Kl. 10.45 giver Inger Hjuler Bergeon en kort introduktion til filmen.)
Sted: Cafebiografen, Amfipladsen 13, Odense C
Arr. af Odense Højskoleforening, Odense Valgmenighed og Cafébiografen.

 


 

Odense Fortællekreds fejrer 20 års jubilæum

Lena Bjørn Lena Bjørn holder kursus i at fortælle ’budskabshistorier’ i dit arbejde eller din forening. Pris for medlemmer 400 kr, ikke-medlemmer 700 kr. Tilmelding nødvendigt til lyt@odensefortaellekreds.dk. Læs mere her eller på Facebook.

Lørdag 4. november kl. 9.16
Sted: Ejlskovsgade 13, 1. sal, Odense C.

Kom og deltag i festen, hør historier og spis kage.
Tilmelding til lyt@odensefortaellekreds.dk

Søndag 5. november kl. 14-17
Sted: Seniorhuset, Toldbodgade, Odense C.

 


 

Bog og Bio: Snemanden

SnemandenNu er 7. bind, 'Snemanden', i Jo Nesbøs serie om kriminalkommissær Harry Hole endelig filmatiseret!
Tag med i efterårets Bog&Bio og få en introduktion til Jo Nesbøs univers og bogen, inden du ser filmen med Michael Fassbender (fra "X-Men" og "Alien") i hovedrollen. Tilladt over 15 år.
Billetsalg via www.ringebio.dk eller i Ringe Bio.

Søndag 5. november kl. 14
Sted: Ringe Bio
Arr. i samarbejde med Lokalhistorisk Forfattercentrum.

 


 

Litteraturmaskinen med Maria Helleberg

Maria HellebergMest kommer det til at handle om Maria Hellebergs nyeste roman ”Stormene”. Vi er i tiden omkring reformationen, og denne gang er rammen Nordjylland og hovedpersonen Stygge Krumpen.
Det er 'smagsdommer' og meget andet, Adrian Hughes, som samtaler med Maria Helleberg. Læs mere øverst i nyhedsbrevet.
Aftenens menu vil blive komponeret med inspiration fra Danmarkshistorien.
Billetpris med spisning: 225 kr. - 200 kr. for medlemmer af Nysgerrig Fyn - 155 kr. for medlemmer af Litnet (medlemskort vises i indgangen). 
Læs mere og køb billet.

Tirsdag 7. november kl. 18.30
Sted: Litteraturmaskinen, Farvergården 7, 5000 Odense C.

 


 

Rune Skyum NielsenMerete Pryds Helle - Forfatteraften på KulturØen

Merete Pryds Helle beretter om arbejdet med sin anmelderroste og prisvindende slægtskrønike "Folkets skønhed".
Pris 80 kr. Læs mere og køb billet.

Torsdag 9. november kl. 19-21
Sted: Middelfart Bibliotek - KulturØen, Havnegade 6, Middelfart.

 


 

Fransk Salon - Le Petit Prince

Fransk salon 74 år efter dens udgivelse, tvinger Antoine de Saint- Exupérys franske "Le Petit Prince" os stadig i knæ, når vi læser om prinsen og hans elskede rose. Fortællingen har i al sin simpelhed en almenmenneskelig appel: Glem materialismen, det er kærligheden og nærheden, vi er ansvarlige for. "Du bliver for altid ansvarlig for dét, som du har gjort tamt. Du er ansvarlig for din rose."
Og sådan er bogen fyldt med smukke metaforer, og foredraget vil især omhandle metaforoversættelse fra fransk til dansk - både sproglige og skønlitterære metaforer.

Gratis adgang, men tilmelding er nødvendig. Der er udsolgt, men du kan læse mere og skrive dig på venteliste.

Torsdag 9. november kl. 19
Sted: Dalum Bibliotek, Dalumvej 95 B, Odense SV
Arrangeret af Odense Bibliotekerne.

 


 

Tag med til Bogforum 2017

Bogforum 2017 Igen i år arrangerer Odense Bibliotekerne i samarbejde med Bog&Idé Odense en heldagstur til bogmessen i Bella Center i København.

På turen til København kan du i år møde den odenseanske børnebogsforfatter Trine Bundsgaard. Hun har efterhånden skrevet mere end 30 titler, bl.a. serien ”'Bedste venner'.
I bussen kan man også møde Betina Følleslev, sanger og sangskriver, kendt fra duoen Strawberry Blonde. Betina er også god til ord og blev i 2016 nomineret som årets sanger til Danish Music Award.

Vi serverer en kop kaffe/the på vejen til København. Medbring evt. selv morgenmad. 
Billetpris 400 kr. - 360 kr. for medlemmer af Nysgerrig Fyn. Medlemskort vises sammen med billetten. Prisen er inkl. adgangsbillet til Bogforum. Turen er desværre udsolgt. Læs mere om Bogforum 2017.

Fredag 10. november kl. 8-20
Afgang: Kl. 8.00 fra Turistbusholdepladsen i Dannebrogsgade i Odense.
Hjemkomst: ca. kl. 20.00.

 


 

Bustur til Bogforum fra Middelfart

Bogforum 2017Fredericia og Middelfart Bibliotek arrangerer igen i år busture til BogForum i Bella center.

Så tag med til årets store bogmesse og lad dig inspirere til nye læseoplevelser. Pris 395 kr. Læs mere og køb billet til fredag.
Læs mere og køb billet til lørdag.

fredag 10. november kl. 8.20–18.30 og
lørdag 11. november kl. 8.20-18.30

Sted: Middelfart Bibliotek - KulturØen, Havnegade 6, Middelfart.

 


 

Bustur til BogForum 2017 fra Svendborg

Bogforum 2017Tag med andre bogelskere afsted til årets store bogmesse, BogForum, i Bella Center.
Bussen starter ved Svendborg Bibliotek kl. 7.30, holder ved Ringe Bibliotek kl. 8.00 og ved banegården i Nyborg ca. 8.30. Fra København kører bussen hjem til Fyn kl. 17.00.
Pris: 400,- Beløbet dækker transport, let morgenmad og entrebillet. Læs mere og køb billet
Læs mere om Bogforum 2017

Lørdag 11. november kl. 7.30, 8.00 og 8.30.

 


 

Story Slam – konkurrence på fortællinger om det virkelige liv

Story SlamKom og vær med til en aften med historier fra det virkelige liv. Fortalt af mennesker med noget på hjerte. Unge, gamle og dem midt i mellem. Og måske også af dig? Deltagerne har 5 minutter til at give historien vinger. Publikum vælger vinderen. Bagefter er der åben scene. Temaet denne aften er: 'Når nu vi taler om mode...'
Temaet må fortolkes lige så kreativt som du vil. Dit absolutte modekiks, den perfekte kjole, modeord, mænd med skæg, da alle fik Weber-kuglegrill, o.s.v. Aftens vært: Esther Rützou. Entre 50 kr. Læs mere og køb billet

Har du lyst til at deltage med din egen historie, så send en besked til info@storyslam.dk

Mandag 13. november kl. 19.30
Sted: Teater Momentum, Ny Vestergade 18, Odense C.

 


 

Nordisk Biblioteksuge - Skumringstime

SkumringstimeAftenen arrangeres som led i Nordisk Biblioteksuge.
Årets tema er 'Øer i Norden', og oplæser af årets tekst fra Ulla-Lena Lundbergs roman "Is" bliver Steen Hjorth, Mesinge. Steen Ørsted på guitar står for den musikalske underholdning. Der serveres kaffe med brød.
Entre: 50 kr./40 kr. for medlemmer betales ved indgangen.  Læs mere.

Mandag 13. november kl. 19-21
Sted: Den Gamle Byrådssal, Kerteminde
Arr. i samarbejde mellem Foreningen Norden og Kerteminde.

 


 

Skumringstime

Skumringstime 2017En hyggelig aften med oplæsning, musikalske indslag og fællessang i stearinlysenes skær.
De korte mørke efterårs- og vinterdage har vi til fælles i Norden. I tidligere tider var højtlæsning i de mørke vinteraftener en udbredt nordisk tradition. På samme tid og på mere end 2.000 lokaliteter lytter tusindvis af mennesker i de nordiske og baltiske lande til højtlæsningen denne aften. Temaet er i år ’Øer i Norden’.
Billetter udleveres på Bogense, Otterup eller Søndersø Bibliotek & Borgerservice. Bemærk: Der er gratis billetter til arrangementet, som plejer at være meget velbesøgt. Læs mere

Mandag 13. november kl. 19
Sted: Bogense Bibliotek
Arrangeret i et samarbejde mellem Foreningen Norden og Bibliotek & Borgerservice.

 


 

Skumringstime - Oplæsning i hele norden!

Skumringstime 2017 Efter novembermørkets frembrud vil der i hele Norden blive læst op af den samme roman på det samme tidspunkt. Årets tekst er fra romanen 'Is' af Ulla-Lena Lundberg. Læn dig tilbage med en god kop kaffe eller te og nyd stemningen, når Kirsten Lindø Dolberg-Møller fra Nyborg Bibliotek, Tove Jensen og Dorit Myltoft fra Højskoleforeningen for Nyborg og Omegn fører dig gennem romanen på samme tidspunkt som tusindvis af andre i hele Norden!
Arrangementet er gratis, men der skal bestilles billet. Læs mere og bestil billet

Mandag 13. november kl. 19-20.30
Sted: Nyborg bibliotek
Arrangementet i Nyborg er et samarbejde mellem Højskoleforeningen for Nyborg og Omegn og Nyborg Bibliotek.

 


 

Der er Skumringstime mandag 13. november på mange biblioteker over hele landet (og i hele Norden).
Spørg på dit lokale bibliotek, om de holder Skumringstime.

 


 

Mød forfatter Hanne Faldborg

Hanne FaldborgHanne Faldborg fortæller om 'livet før og nu' ud fra sin nyeste roman "Havets døtre".

Vi får en medrivende fortælling om menneskers ulige kamp for at virkeliggøre drømmen om et bedre liv i de små sogne ved havet, hvor livet stod stille. Læs mere

Tirsdag 14. november kl. 19.30-20.30
Sted: Rolfsted Kirke, Ørbækvej 59A, Ferritslev Fyn.

 


 

Et vindue til poesien

Lena Krogh BertramHvem har ikke haft en poesibog? Hvem har ikke skrevet vers i en vens eller venindes poesibog?
Hvad betyder disse vers? Kan man se en udvikling i dem gennem tiden? Har samfundsudviklingen smittet af på versene? Og hvorfor har man valgt netop dette vers i sin vens poesibog? Ved forfatter Lena Krogh Bertram og forfatter og historiker Pia Sigmund.
Billetpris: 40 kr. Billetter til foredraget kan reserveres på tlf. 65 51 10 30 eller på historienshus@odense.dk.
Bemærk: Reserverede billetter skal afhentes senest 15 minutter før foredragets begyndelse.

Onsdag 15. november kl. 16.30-18
Sted: Historiens Hus, Klosterbakken 2, Odense C.

 


 

Nye vinkler på Murakamis forfatterskab

Haruki Murakami Kom dybere ind i Murakamis verden, og bliv klogere på, hvordan hans nye storværk 'Killing Commendatore' (2018) hænger sammen med resten af forfatterskabet. Lær også to af Murakamis tidlige værker bedre at kende: 'Norwegian Wood' og 'Trækopfuglens krønike'.
Uanset om du er Murakami-veteran eller først lige har ladet dig betage af hans forunderlige verdener, vil forelæsnings-rækken være en øjenåbner til og en vej dybere ind i et særpræget og fortryllende forfatterskab. Ved  Mette Holm, oversætter af Murakami til dansk.

Pris 550 kr, studerende 225 kr. Læs mere og tilmeld.

Forelæsninger på 5 onsdage, 1. gang onsdag 15.november kl. 17.30
Syddansk Universitet Odense, Lokale 156, Campusvej 55, Odense M.

 


 

Jesper Wung-Sung

Jesper Wung-Sung I september udgav den lokale forfatter Jesper Wung-Sung sin seneste roman ’En anden gren’, en bog, der siden har fået den ene fantastiske anmeldelse efter den anden.

Romanen handler om hans egen familiehistorie, og om hvordan unge Ingeborg forelskede sig i kinesiske San.
Du har chancen for en aften i selskab med Jesper Wung-Sung og den fantastiske historie om hans oldeforældre.
Billetter á kr. 80.-/Medlem af Nysgerrig Fyn kr. 65.- Medbring venligst dit Nysgerrig Fyn medlemskort. Læs mere og køb billet

Onsdag 15. november kl. 19.30-21.30
Sted: Svendborg Bibliotek.

 


 

Foredrag med Sara Blædel

Sara Blædel Mest kendt er Sara Blædel for krimiserien på 9 bind om efterforskeren Louise Rick og veninden Camilla Lind. Sidste bind ”Kvinden, de meldte savnet” udkom 2015.
Nu er hun gået nye veje. Hør Sara Blædel fortælle om sit forfatterskab, og hvorfor hun har introduceret os for en ny hovedperson, enken og skoleportrætfotografen Ilka, som optræder i hendes aktuelle trilogi om ”Bedemandens datter”. Den udkom sidste år, og andet bind, ”Ilkas arv” udkommer 3. november i år. Læs mere og bestil billet.

Onsdag 15. november kl. 20-22
Caféen åbner kl. 19, og der bydes på kagebuffet, kaffe, te og ost.
Sted: Agedrup Sognegård
Arr. af Fyns Kvindelige Litteratursalon.

 


 

Ældrelitteraturens livslange liv

Peter SimonsenForedrag ved professor Peter Simonsen, SDU, om ældrelitteraturen og de erfaringer og oplevelser, der knytter sig til denne livsfase.
Ældrelitteraturen tegner konturerne af nye identiteter og livsformer for +60’erne. Litteraturens nye ældre er både nogle, som starter nye livsprojekter for at genfinde sig selv, og nogle, som ender med at blive demente og miste sig selv.
Uanset, hvordan ældrelivet folder sig ud, og hvordan det foldes sammen, kan skønlitteraturen give nye indsigter og perspektiver, der kan berige læsere i alle aldre. Gratis adgang, men kaffe/te koster 20 kr. Tilmelding ikke nødvendig, men mødesalen åbnes først kl. 9.15, og dørene lukkes, når salen er fyldt. Læs mere.

Torsdag 16. november kl. 10-12
Sted: Dalum Kirkes Anneks, Dalumvej 112B
Arrangeret af Dalum Kirke og Dalum Bibliotek.

 


 

Poetry Slam

Poetry Slam PSFYN og Teater Momentum slår dørene op til Poetry Slam, hvor publikum på en god slam-aften bliver både rørt, underholdt og overrasket, får noget at grine af og noget at tænke over. Så kom og vær med.

Poetry Slam er en konkurrence i spoken word, og det er publikum, der bestemmer aftenens udfald. Alt er muligt. Kun deltagernes fantasi sætter grænserne og alle, der har noget på hjerte, kan deltage. Entre: 20 kr.
Læs Poetry Slam Rap og køb billet.
Læs mere om PSFYN og om mulighederne for at deltage selv.

Søndag 19. november kl. 19.30 (Åbent fra kl. 18.30)
Sted: Teater Momentum, Ny Vestergade 18, Odense C.

 


 

Morten Ramsland og hans forfatterskab

Morten Ramsland Morten Ramsland fortæller om sit spændende forfatterskab, der tæller alt fra lyrik over børnebøger og bestsellerromanen 'Hundehoved' til den nyeste roman 'ÆG'.
Han fik sit gennembrud med slægtsromanen 'Hundehoved' fra 2005 og slog igennem som forfatter. Bogen, en dansk-norsk familiekrønike, blev en succes og er solgt til oversættelse til en lang række sprog.
I marts i år udkom så Morten Ramslands seneste roman 'ÆG'. Her er forfatteren tilbage i den boblende og eventyrlige fortællestil, der satte ham på det litterære danmarkskort med 'Hundehoved', som han modtog De gyldne Laurbær for i 2006. Entré: 75 kr. / Nysgerrig Fyn 50 kr. / studerende 25 kr. Læs mere og bestil billet.

Mandag 20. november kl. 19.30
Sted: Ringe Bibliotek.

 


 

Bogpusherne

Kom og hør bogpusherne Jannik Lunn og Kåre V. Poulsen fortælle om nogle af årets bogudgivelser.
De præsenterer ca. 100 udgivelser af dansk og udenlandsk skønlitteratur, krimier, biografier og udvalgte fagbøger. Det omhandler også tendenser og temaer i årets bogproduktion, og de enkelte titler set i lyset af det øvrige forfatterskab.
Begge foredragsholdere har en bred viden inden for litteratur. Jannik Lunn har været journalist på Bogmarkedet, repræsentant for en række forlag, formand for BoghandlerKlubben og i 12 år med til at udvælge prismodtagere til Laurbærkransen. Kåre V. Pedersen er redaktør på DR Kultur og har en fortid på bl.a. DR2s Bestseller og P1s Alfabet. Han er bestyrer af bl.a. DRs Bogklubber og DR Romanprisen.
Ingen entré, men tilmelding via Place2book. Læs mere og tilmeld

Torsdag 23. november kl. 9-12
Sted: Vissenbjerg Bibliotek.

 


 

Rune T. Kidde - 60 år

Rune T. Kidde Christian Søgaard Trio fejrer den afdøde digter, sangskriver og historiefortæller Rune T. Kiddes 60 års fødselsdag.
Trioen markerer fødselsdagen med en koncertrække, hvor Runes digte, sange og ækle eventyr sættes i et musikalsk sammenkog af sprudlende jazz og verdensmusik, og hvor Christian fortæller historier fra sit 25 år lange samarbejde med den spændende forfatter.
Rune T. Kiddes ord er omdrejningspunktet til koncerten.
Det handler om ozonlag, rygning, kærlighed, kultursammenstød, kirsebær i lommen og havskum på din hud… Koncerten henvender sig til voksne og børn fra ca. 12 år.
Det er gratis at deltage - bare mød op. Læs mere.

Fredag 24. november kl. 15.30-16.30
Sted: Svendborg Bibliotek.

 


 

Søren Ulrik Thomsen & Det Glemte Kvarter

Søren Ulrik Thomsen og Det glemte kvarter De er særdeles populære i netop Odense, hvor de i 2016 modtog Spoken Word Prisen og samme år blev udnævnt til årets album i Fyens Stiftstidende, så gå ikke glip af det unikke og overraskende møde mellem musik, poesi og scenografisk iscenesættelse lørdag 25 november i Kulturmaskinen.
Forsalg: 130 kr. / 110 kr. for studerende
Dørsalg: 150 kr. / 130 kr. for studerende
Læs mere og køb billet

Lørdag 25. november kl. 21 (Dørene åbner kl. 20)
Sted: Kulturmaskinen, Store sal, Farvergården 7, Odense C.

 


 

Café Litnet - Martin Bager Wulff og Hanne Faldborg

Martin Bager WulffHanne Faldborg Forfatterne Hanne Faldborg og Martin Bager Wulff gæster Café Litnet den 28. november til en snak om deres forfatterskaber.

Martin Bager Wulff er født i Odense, hvor han stadig bor.
I 2015 debuterede han med bogen 'Vægttab med nosser: en livsstilskogebog', der er etteren i en planlagt serie omhandlende det sværeste i verden: at ændre sig!

Vind bøger i pausen
I løbet af aftenen er der pause, hvor der udloddes et par bøger til nogle heldige Café Litnet-medlemmer. Bøgerne sponsoreres af forlagene Proportion og Septem International.
Der serveres lidt at spise og drikkevarer kan købes.

Hanne Faldborg har skrevet ni bøger. Bl.a. biografier om Thit Jensen og Jens Otto Krag, en krimi.
Senest har hun skrevet 'Havets døtre', der skildrer den nyere danmarkshistorie og præsenterer os for livsværdier, hun mener, vi kan lære af. Den er første bind af to og foregår i Vestjylland, hvor vi følger to søstre i årene 1917-1967. Læs mere i toppen af nyhedsbrevet.

Gratis adgang for medlemmer af Litnet (husk medlemskort) - 50 kr. for ikke-medlemmer - 30 kr. for medlemmer af Nysgerrig Fyn. Læs mere og bestil billet.

Læg mærke til, at tilmelding er nødvendig her, også for Litnet-medlemmer.

Tirsdag 28. november kl. 19
Sted: Studenterhuset, Amfipladsen 6, Odense C
Arr. af Litnet, litteraturnetværket i Odense.

 


 

Kalender - et kig ind i december

 

Story Slam - Grand Slam Finale

Story SlamDer præsenteres gribende, rørende, spændende og magiske personlige historier, som skabes og fortælles af almindelige mennesker på en professionel scene. Publikum vælger hver aften den bedste historie - du springer til og fortæller din historie.

Tema:
1. Frit Tema
2. Temaet offentliggøres 13. november

Grand Slam Finale i Story Slam 2017 bliver et brag af en aften. De seks finalister medbringer to historier hver. Efter hver runde stemmer publikum på deres favorithistorie. Den der samlet set får flest stemmer, vinder titlen og æren som årets Story Slammer på Fyn.

Så kom og vær med til en forrygende aften med historier fra det virkelige liv. Fortalt af mennesker med noget på hjerte. Unge, gamle og dem midt i mellem.
Deltagerne har 2 x 5 minutter til at give historierne vinger.

Aftens værter: Maria Junghans og Esther Rützou.

Entré: 50 kr. (Bemærk at årskort ikke giver adgang til dette arrangement). Læs mere

Mandag 11. december kl. 19.30
Sted: Teater Momentum, Ny Vestergade 18, Odense C.

 


 

Nye bøger

 

Maria Lynge, Pia Sigmund og Alaa Abdol-Hamid '2 timer om ugen'

2 timer om ugenEn bog med interviews og smukke fotos af børn og frivillige. Bogen giver et indblik i organisationen 2 Timer om Ugens arbejde.

I bogen '2 Timer om Ugen' fortæller 11 frivillige om glæderne ved at være frivillig for et flersproget barn mellem 3 og 8 år i to timer om ugen. Fire store børn fortæller om alt det, de har lært og oplevet i de år, hvor de mødtes med deres frivillige. Og de smukke og fortællende fotos viser tydeligt de oplevelser og det samvær, som deltagerne giver og får.

2 Timer om Ugen er et ganske enkelt koncept – ét barn og én frivillig mødes to timer hver uge, hvor de leger, læser, synger og tager på tur sammen.  Det handler både om det danske sprog, om at lære at udtrykke sig godt og flydende på dansk og at lære at bruge nye begreber og vendinger aktivt. Det handler også om at lære dansk kultur og levevis at kende – på en legende måde. Formålet er at give børnene en god skolestart og – på længere sigt – et godt skoleforløb. To timer hver uge giver en stor og positiv effekt for barnet, og ofte involveres barnets familie og den frivilliges familie. Venskaber opstår på tværs af alder og kultur.

'2 Timer om Ugen' udkom 4. oktober på forlaget Ravnerock, er på 52 sider og koster 120 kr i boghandlen.

 

Cindy Lynn Brown 'Dealbreaker' - digte

Dealbreaker af Cindy Lynn Brown De fleste kender til søvnløse nætter, til at vride og vende sig i sengen og længes efter søvn, mens tankemylderet raser i hovedet. For omkring 6 % af befolkningen er dette en kronisk tilstand med store omkostninger i livet. Søvn er essentielt, men der er stadig meget vi ikke ved om søvn, drømme og søvnløshed. Ikke at kunne sove kan føles som noget af en dealbreaker i forhold til alt det, man ønsker sig og vil. 'Dealbreaker' er digte om søvnløshed og om søvn - om den forunderlige tilstand søvnen er, og om konsekvenserne af ikke at sove.
Digtene er et mix af erfaringer med søvnløshed og søvn, udklip af videnskab og pop-videnskab og gode råd om søvn, et virvar af frustrationer, sårbarhed, fascination og drømme.
Bogen er opdelt i de fire faser i en normal søvncyklus for et voksent menneske.

Døs:
dagsrester, tankemylder, verden trænger sig på, bekymringer, planlægning, vrede over søvnløsheden, indignation over forfordeling af B-mennesker, nedtælling af timer til vækkeuret
Slow wave:
følelsesbearbejdning, relationer, ensomhed, kærlighed, ro
Delta:
regenerering, forgreninger, netværk, hypnose, det ubevidste, søvngængeri, mørke
REM:
drømme, surreelle, beskeder fra underbevidstheden, guidelines, symboler

Digtsamlingen udkommer 11. november på forlaget Spring, er på 136 sider og kan købes i boghandlen for 198 kr.

 


 

Nyheder til LITNYT kan sendes til webmaster

 

Tilmeld dig LITNYT, Litnets nyhedsmail her.
Ja tak, jeg vil gerne have tilsendt LITNYT i min mail-boks hver måned:

Navn:  
E-mail addresse: