Nr. 2 • Februar 2008


"Den største kvalitet ved bogen som massemedie er,
at man kan læse den i fred og ro. Det næstbedste er,
at man kan diskutere den med andre!"


Sådan lød det fra Morten Hesseldahl, da Litnet havde inviteret ham til at diskutere spændingsbøger med Lars Ole Sauerberg i Mimeteatret i slutningen af januar. Det blev en hyggelig og velbesøgt aften.

Litnets næste arrangement bliver den 16. april (program følger). I mellemtiden samler nyhedsbrevet informationer om, hvad der foregår af andre ting i Odense på det litterære felt.


Odense Lyrikfestival 2008

Læseklub på nettet

Litteratur på aftenskolerne

Nyt om Litnet

Kalender for litteraturen i Odense

• Nyhedsbrevet som pdf-fil

Litnet.dk

Lyrikfestival

Fredag den 29. februar – søndag den 2. marts løber Odense Lyrikfestival af stablen for andet år i træk. Det er lyrikgruppen Fynsværk, der står bag.

Det største navn i år bliver ubetinget Benny Andersen, der optræder søndag eftermiddag. Der er også andre erfarne og velkendte digtere med som Pia Juul
, Marianne Larsen og Peter Laugesen. Men festivalen bliver en bred komposition af digtere fra den danske lyrikscene. Tanken er at blande de kendte og veletablerede med debutanter og helt nye navne for dermed også at blande de lyriske genrer og udløse en form for sansebombardement af forskelligartede indtryk.

Derudover har det været en prioritet at få et musikalsk aspekt med, hvorfor digterduetterne Folkegaven og Thorning/Dyreborg vil optræde med sang og musik, ligesom Thorkil får ledsagelse af en jazztrio.

Stilmæssigt spreder digterne sig fra de humoristiske, som F.P. Jac og Viggo Madsen, over de stærkt rytmiske og sprogligt bevidste som Louise Rosengreen, til dem der eksperimenterer med kortprosa som Seimi Nørregaard og Maja Lucas.

Endelig har det også været afgørende at give publikum lejlighed til at deltage aktivt. Der er åben mikrofon fredag aften, hvor enhver kan fremføre tekster for et lydhørt publikum, og der er skriveværksted med professor Anne-Marie Mai lørdag eftermiddag, hvor man kan få sat skub i sin indre digter og få god og konstruktiv respons at arbejde videre ud fra.

Festivalen åbnes af Neal Ashley Conrad med en festlig tale, der leder op til aftenens oplæsninger, og afsluttes søndag af en veloplagt Viggo Madsen med en overraskelse. Se det samlede program her.

Mød op og lad dig rive med!

Som optakt til festivalen har AOF en studiekredsaften om ny dansk lyrik. Se kalenderen under 26. februar.


Læseklub på nettet

Det er nu godt et år siden, at de to fynske bibliotekarer Tina Mortensen fra Svendborg Bibliotek og Michael Larsen fra Odense Centralbibliotek bød velkommen i Læseklubben på Litteratursiden.dk som ansvarshavende redaktører.
Kunne man få folk til at debattere litteratur på nettet, ganske som man gør i læsekredse? Det var det store spørgsmål. Og svaret er JA - de 23 klubber har nu tilsammen næsten 400 medlemmer, som har fundet glæden ved at dele deres læseoplevelser med andre.

Har man lyst at være med, er det bare at klikke her og skrive løs.
Skulle du fx have lyst til at diskutere Morten Hesseldahls Drager over Kabul, sidder der en læser og længes efter at høre andres mening her.
Flere forfattere har også besøgt klubberne og været i dialog med deres læsere. F.eks. har fynske Martin Jensen haft fornøjelsen (se mere her).

Odense Centralbibliotek tilbyder også et kursus i internet for læsekredse om valg af bøger, søgning efter anmeldelser og oplysninger om forfatteren m.m. Se kalenderen under 14. februar, eller skriv til laer@odense.dk, og få en aftale om et særligt kursus for din læsekreds.


Litteratur på aftenskolerne

Pårup Aftenskole har en læsekreds, der mødes torsdag kl. 10 for sidst på måneden at diskutere udvalgte bøger. Her i foråret er det Jan Kjærstad: På randen, Selma Lagerlöf: Gösta Berlings saga, Helle Helle: Hus og hjem og Herman Bang: Sommerglæder. Se mere på www.paarupaftenskole.dk/histmm.html.

Folkeuniversitetet i Odense har en række foredrag om litteratur. Man kan bl.a. høre om danske bestsellere (Carsten Jensen: Vi, de druknede, Ida Jessen: En mand kom til byen, Erling Jepsen: Kunsten at græde i kor og Jens Smærup Sørensen: Mærkedage), om dansk humor fra Holberg via Storm P. til Dan Turčll, om Haruki Murakami, om romaner der overskrider det nationale rum (af Günter Grass Milan Kundera, Salman Rushdie og Jan Kjærstad), om amerikanske forfattere i det 20. århundrede (Ernest Hemingway, Jack Kerouac, F. Scott Fitzgerald og Don DeLillo) og om Karen Blixen
s liv og forfatterskab. Se mere på fuodense.dk under litteratur.


Litnet

På fjorten dage i januar fik Litnet næsten 40 medlemmer og over 100 tilmeldinger til nyhedsbrevet. Det er vi glade for.

Du kan støtte Litnets arbejde ved at melde dig ind på litnet.dk. Det koster 200 kr. om året. Til gengæld holder vi dig orienteret, og du får gratis adgang til fire arrangementer om året, hvor du kan møde andre, der deler din interesse for gode fortællinger eller lyrik man kan blive høj af. Vi arbejder på at skabe et sjovt og inspirerende litterært miljø; i Odense.

Litnets bestyrelse er: Jo Hermann (formand), Bjarne Skov (sekretær), Pia Sigmund (kasserer), Cindy Lynn Brown, Johs. Nørregaard Frandsen samt Kent Skov Andreasen og Nicolai Rekve Eriksen. Kunstrådets Litteraturudvalg og Odense By- og Kulturforvaltning har ydet støtte til igangsættelsen af Litnet.




Kalender

Det sker i Odense i februar

Lørdag den 2. kl. 13-15
For fans af American football er der bogsignering hos Arnold Busck i Vestergade, hvor Morten Andersen fortæller om og signerer sin nye bog Livet er et kick.

Onsdag den 6. kl. 19-21.30
Bogbyt i Allesø. Ca. 6000 bøger at vælge imellem til 2 kr. pr. stk. Du slipper med 1 kr., hvis du selv tager en bog med (max 20 stk.) Mere info 65 97 89 02 / 29 41 09 02. Arrangør: Allesø Kulturklub, Odensegyden 22 (bybus 91 kører til døren). Fri entré.

Torsdag d. 7. kl. 19
DR-journalisten Eva Jørgensen fortæller om Vi ses i morgen- en pårørendes beretning på AOFs Café Thit & Thorvald. Entré: 70 kr. Billetsalg i Centralbibliotekets reception og hos AOF.

Søndag den 10. kl. 13-15
Bogcafe om nye bøgerHolluf Pile Bibliotek. Fri entré

Torsdag den 14. kl. 16-18
Internet for læsekredse. Hent inspiration og information på internettet og bliv en bedre deltager i din læsekreds. Præsentationen omfatter valg og lokalisering af bøger, søgning efter anmeldelser og forfatteroplysninger m.m. Vi dykker ned i de danske litteraturbaser. Tilmelding nødvendig på tlf. 65 51 43 01.

Torsdag den 14. kl. 19.30
Ta’ og kys det hele fra mig • Kabaret med Birgitte Bruun og Thomas Christiansen (klaver) – sange, viser og chansons på Musikbiblioteket. Entré: 60 kr.

Fredag den 22. 19.15
Lidelsens dialektik hos Søren Kierkegaard. Foredrag på Syddansk Universitet ved Darío González. Arrangør: Den Filosofiske Foredragsforening Symposion. Campusvej (hovedindgangen), lokale U91. Entré.

Søndag den 24. kl. 14-15
Eventyrtime: Fyrtøjet. Omvisning v. overinspektø Ejnar Stig Askgaard. H.C. Andersens Hus i Bangs Boder. Entré kr. 60, børn fra 0-17 år gratis.

Tirsdag den 26. kl. 12.30
Journalist og forfatter Peter Øvig Knudsen holder foredrag om Blekingegadebanden. Sted: Mulernes Legatskole, Gillestedvej 11. Fri entré, men tilmelding er nødvendig til nicolailitnet.dk. Arrangementet er střttet af Kunstrådets Litteraturudvalg.

Tirsdag den 26. kl. 18.45
Lyrikaften på Centralbiblioteket. Hvad rører sig lige nu på den danske lyrikscene? Kom og hør om etablerede navne og nye stjerner – de eksperimenterende, de politiske, de romantiske, de humoristiske og alle de andre. Arrangør: AOF og Odense Centralbibliotek. Entré: 90 kr. Begrænset deltagerantal, tilmelding til AOF på tlf. 63 11 99 00.

Torsdag den 28. kl. 19
Jesper Dahl alias Jokeren fortæller om kokain og kildevand, om optur og nedtur, om lyrik og gangsterrap. Sct. Knuds Gymnasium. Arrangør: DOF Paarup Aftenskole. Entré 100 kr. Tilmelding nødvendig.

Torsdag den 28. kl. 19.19
Historier fra livets brønd Morsomme, alvorlige og underfundige historier fortalt af Mariane Josefsen på Mimeteatret. Arrangør: Odense Fort%aelig;llekreds. Entré 60 kr.

Fredag den 29. februar – søndag den 2. marts
Odense Lyrikfestival på Mimeteatret. Tre dage med oplæsninger af kendte digtere som Benny Andersen og Pia Juul og nye eksperimen- terende navne som Maja Lucas, Thorkil og Louise Rosengreen. Med åben mikrofon og skriveværksted, åbent for alle med lyst til at lege med sproget. Desuden koncert med det poetiske band Thorning/ Dyreborg.



Det sker i Odense i marts

Lørdag den 1. – søndag den 2.
Odense Lyrikfestival fortsætter (se ovenfor).

Mandag den 3. kl. 19
Bosnisk litteraturaften på Holluf Pile Bibliotek. Enisa og Ahmed Avdagic (senior og junior) fortæller om to store bosniske forfattere: Ivo Andric (forfatter til bl.a. Broen over Drina) og Mesa Selimovic. Desuden oplæsning af bosniske digte.

Onsdag den 5. kl. 14
Selma Lagerlöfs liv og digtning. Litteraturforsker og forfatter Nanna Drejer holder lysbilledforedrag om Selma Lagerlöf, der var den første kvinde som fik Nobelprisen i litteratur i 1909. Arrangør: Sanderum Fælles Aktiv. Entré: 25 kr. Sanderum Sognegård, Sanderumvej 129.

Onsdag den 5. kl. 19-21.30
Bogbyt i Allesø. Ca. 6000 bøger at vælge imellem til 2 kr. pr. stk. Du slipper med 1 kr., hvis du selv tager en bog med (max 20 stk.) Mere info 65 97 89 02 / 29 41 09 02. Arrangør: Allesø Kulturklub, Odensegyden 22 (bybus 91 kører til døren). Fri entré.

Torsdag den 6. kl. 19
Vagn Lundbye fortæller om Det Nordiske Testamente på Fyns Kunstmuseum. Hør mere om hans gendigtning af de nordiske gude- og heltesagn. Entré 80 kr.

Fredag den 7. kl. 14
Bookaholics. Odense Centralbibliotek fejrer sin nye samling af engelsksprogede materialer. Der er poetry slam med Lasse og Thorkil kl. 14, og kl. 14.30 giver filmproducent Nicolas Barbano et indblik i splatter og gyserfilmgenren. Fri entré.

Fredag den 7. kl. 21
Rapperen Clemens præsenterer sit nye album Nye tider på Badstuen. Entré 160 kr. (forsalg: www.danbillet.dk).

Mandag den 10. kl. 17
Forfatter og kulturskribent Bo Tao Michaelis fortæller om amerikanske og engelske spændingsbøger og krimier på Odense Centralbibliotek i forbindelse med lanceringen af Bookaholics (se ovenfor). Entré (pris følger).

Torsdag den 13. kl. 19
Journalist og forfatter Peter Øvig Knudsen fortæller om baggrunden for Blekingegadebanden. Det begyndte med, at to kommunister samlede en gruppe oprørske unge og sendte dem i militær træningslejr i Jordan hos Folkefronten til Palæstinas Befrielse. Arrangør: Odense Højskoleforening. Entré 25 kr. for ikke-medlemmer. Sted: Odense Fagskole, Ørstedsgade 28.

Torsdag den 27. kl. 18.45
Morten Sabroe fortæller om Du som er i himlen på Odense Centralbibliotek. Arrangør: AOF og Odense Centralbibliotek. Entré 70 kr. NB! Udsolgt.

Søndag den 30. kl. 14-15
Eventyrtime: De Vises Steen. Omvisning v. museumsinspektø Ane Grum-Schwensen. H.C. Andersens Hus i Bangs Boder. Entré kr. 60, børn fra 0-17 år gratis.


              Nyheder til LITNYT kan sendes til litnytlitnet.dk



Du kan tilmelde dig Litnets nyhedsmail her:

Navn:  
E-mail addresse:  
Tilmeld   Frameld