Topfoto februar
Litnet   Litnyt

Marts 2019

I dette nyhedsbrev kan du læse om:

Odense Lyrik Festival

Café Litnet i april

Kalenderen: Det sker i marts

Et kig ind i april

 


 

Det er tid at melde sig ind i Litnet
- dit litteraturnetværk i Odense - og på Fyn

Litnet logoDer er flere fordele ved at være medlem af Litnet:
  • Du har gratis adgang til Café Litnet 4 gange om året
  • Mulighed for at vinde en bog til Café Litnet
  • Rabat i Litteraturmaskinen ca. 4 gange om året
  • Du møder spændende forfattere og andre glade læsere
  • - og du er med til at støtte litteraturen på Fyn

Det koster kun 200 kr. for et kalenderår - 100 kr. for studerende. Læs mere.
Litnets konto er 2063-0124330645.

 


 

Café Litnet

Tirsdag 10. april kan du møde 2 fynske forfattere

Gorm Stefan Götszche og Heidi Kølle AndersenVi har inviteret forfatterne Gorm Stefan Götszche og Heidi Kølle Andersen til at fortælle om deres seneste bøger og deres forfatterskab.

Gorm Stefan Götszche fortæller om sin seneste bog er 'John Anderson', der er udgivet på forlaget Historia. Bogen handler om en udvandrer fra en gård på Fyn til USA, hvor han skabte sig et nyt liv.

Heidi Kølle Andersen fortæller om sin debutroman 'Døden kommer med ål' foregår i Bagenkop, hvor hun selv er vokset op.
Den korte roman med en tragisk handling er fortalt lige ud ad landevejen. Og alligevel er der så meget mere på spil.

Vi udlodder bøger af forfatterne, doneret af deres forlag, blandt medlemmer af Litnet, som er til stede. Vi serverer også en lille forfriskning i pausen.

Pris: Gratis for medlemmer af Litnet – 30 kr. for medlem af Nysgerrig Fyn – 50 kr. for ikke-medlemmer.
Læs mere og køb billet.

Tirsdag 10. april kl. 18.30
Sted: Hovedbiblioteket, scenen i Musikbiblioteket, 2. sal, Ø.Stationsvej, Odense C
Arr. af Litnet.

 


 

Odense Lyrik Festival i 9 dage

Odense LyrikFra lørdag 9. marts og til søndag 17. marts kan du møde og høre lyrik hver dag på mange forskellige måder og steder.

OL19 foregår i samarbejde med mange forskellige partnere og er arrangeret af forfatterne Cindy Lynn Brown og Finn Wiedemann.
Odense Lyrikfestival startede i 2007.

De fleste events foregår i Vestergade 95 B, men tjek selv det omfattende program. Følg også OL19 på Facebook.

Vel mødt i byen til lyrik i massevis.

 


 

Kalender - det sker i marts

 

Forfatteraften med Judith Hermann

Judith Hermann Et unikt arrangement med den tyske forfatter Judith Hermann.

Aftenen består af to dele:
Læseklub: Fra kl. 18 har du mulighed for at deltage i en minilæseklub om Judith Hermanns roman 'Al kærligheds begyndelse'.
Læseklub, forfattersamtale og bog:
175 kr. inkl. Judith Hermanns roman, kaffe og kage.

Forfattersamtale: Fra kl. 19 samtaler formand for Dansk-Tysk Selskab, Steen Bille, med Judith Hermann. Samtalen vil tage udgangspunkt i 'Al kærligheds begyndelse', men også hendes novellesamlinger. Interviewet foregår på tysk, men Steen Bille vil løbende oversætte hovedpointerne til dansk.
Forfattersamtale: 80 kr. inkl. kaffe og kage - BEMÆRK, disse billetter giver først adgang kl. 19.00.
Læs mere og køb billet.

Tirsdag 5. marts kl. 18-21
Sted: Hovedbiblioteket Odense.
Arrangementet er en del af projektet Litteraturvinkler.

 


 

Foredrag med Iben Mondrup

Iben MondrupIben Mondrup debuterede i 2009, og siden er det gået hurtigt. Det er blevet til seks romaner, heriblandt de prisbelønnede 'Godhavn' og 'Karensminde'. Hun er kendt for sin billedmættede litteratur og sit sanselige sprog, men også for sin evne til at skildre de menneskelige relationer.
Hør Iben Mondrup fortælle om, hvordan hun fandt sit sprog og om de tre seneste bøger, som alle kredser om menneskelige relationer og de dynamikker, som kan styre en familie og et samfund.

Pris 100 kr. for medlemmer, 150 kr. for ikke-medlemmer. Læs mere og køb billet

Onsdag 6. marts kl. 20-22
Sted: Agedrup Sognegård, Agedrup
Arr. af Fyns Kvindelige Litteratursalon.

 


 

Digte der SKUBBER til verden

Odense LyrikKom og del dine ord – de rytmiske, de rasende, de rolige og de revolutionære – på OL 19's første aften.
Lyd og videotekster er også velkomne. Med bonusgæst: Lars-Emil Foder. Fri entré.

Læs mere på hjemmesiden og følg os på Facebook.

Lørdag 9. marts kl. 19.30
Sted: Studiestuen, Nedergade 12, Odense C
Arr. af Odense Lyrik.

 


 

Byvandring

Odense LyrikTag med os på guidet opdagelse i Odenses gader, vi kigger på steder, der har haft afgørende betydning i demokratiets historie.
Undervejs er der poetiske pitstop med digte, samtale og kaffe.

Læs mere på hjemmesiden og følg os på Facebook.

Søndag 10. marts kl. 14.00-16.30
Mødested Flakhaven
Arr. af Odense Lyrik.

 


 

Benny Andersen: Døde Poeters Klub

Benny AndersenUnder temaet "Den politiske samtale" sætter musiker og forfatter Henrik Marstal fokus på Benny Andersen, der døde i 2018.

Benny Andersen har med sit lyriske væsen og udtalte samfundsengagement sat permanente fodspor i dansk kultur fra Snøvsen og Svantes Viser til digtsamlinger og læserbreve rettet mod flygtninge- og indvandrerpolitikken.
Andersen var politisk digter allerede fra tiden omkring sit store gennembrud i 1964, og han forblev politisk livet igennem.
Gratis adgang, men tilmelding nødvendig. Læs mere og tilmeld.

Mandag 11. marts kl. 19.00
Sted: Hovedbiblioteket i Borgerens Hus
Arr. af Hovedbiblioteket i samarbejde med Odense Lyrik Festival.

 


 

'Hvor jeg var barn var der isbjørne'

Anne Knudsen Antropolog Anne Knudsen fortæller om sin erindringsbog 'Hvor jeg var barn, var der isbjørne', om at være barn i 1950'ernes Grønland.
Anne Knudsen tilbragte hele sin skoletid i Grønland, og i sin fine erindringsbog fortæller hun om et land, der ikke findes længere, men som hun dengang så med barnets klare blik.
Det foregik i Tasiilaq på Grønlands østkyst i 1950'erne, da østkystens to bittesmå byer var fuldkommen afskåret fra omverdenen ni måneder af året.
Inden foredraget synger det grønlandske kor 'Umiaq' fra kl. 18.30-19.00.

Entré: 75 kr. - Nysgerrig Fyn: 50 kr. - Studerende: 25 kr. Læs mere og køb billet

Mandag 11. marts kl. 19.00
Sted: Faaborg Bibliotek.

 


 

Kineseren i Tivoli

Jesper Wung SungMød Jesper Wung Sung - forfatteren til succesromanen "En anden gren", der handler om hans oldeforældre San og Ingeborg Wung Sung.
San, som er kineser, bliver udstillet i Tivoli i 1902, og Ingeborg besøger udstillingen. De forelsker sig og vækker skandale.
Wung Sung fortæller om research og følelser. Om den eneste roman, han altid har vidst, at han skulle skrive. Og om hvorfor det tog tyve år.
Pris kr. 80,- Læs mere og køb billet.

Mandag 11. marts kl. 19.00
Sted: Otterup Bibliotek
Arr. i samarbejde mellem FO Nordfyn og Bibliotek & Borgerservice Nordfyn.

 


 

SYLVIA en monolog

Odense LyrikEt intenst og usentimentalt portræt af Sylvia Plath, én af det tyvende århundredes største digtere, hudløst fortalt med hendes egne ord om forfatterambitioner, depression, selvmordsforsøg og elektrochok. Fri entré.

Læs mere på hjemmesiden og følg os på Facebook.

Tirsdag 12. marts 19.30
Sted: Teater 95B, Vestergade 95B
Arr. i samarbejde mellem Odense Lyrik og Teater 95 B.

 


 

Mød Katrin Ottarsdottir (Færøerne)

Odense Lyrik- i performance og samtale med Mette Ø Henriksen.
Katrin Ottarsdottir: Uddannet filminstruktør. Har bl.a. skrevet og instrueret flere spillefilm samt tre portrætfilm om færøske kunstnere. Debuterede som forfatter i 2012 med digtsamlingen 'Findes der kobberrør i himlen', som blev tildelt Færøernes Litteraturpris. Udgav yderligere en digtsamling i 2015.
Mette Ø Henriksen: tekstsampler og forfatter, tidligere nomineret til Bukdahls Bet. Seneste udgivelse er de to pixibøger for voksne, "Lesbiske eventyr om mænd" og "Heksehistorier". Gratis billetter.

Læs mere på hjemmesiden og følg os på Facebook.

Onsdag 13. marts 19.30
Sted: Nordatlantisk Hus, Nordatlantisk Promenade 1
Arr. af Odense Lyrik.

 


 

Helle Helle

Helle HelleAlle kender fornemmelsen af, at skænderiet om hvem der skal tage opvasken i virkeligheden handler om noget andet og meget mere.
Sådan er det også med Helle Helles romaner. Små ordvekslinger, iagttagelser af dagens gang og kondisko, der er alt for stor. Men i de små detaljer gemmer der sig et væld af dramaer og usagte ord.
Den anmelderroste roman, 'DE', er en skildring af et mor-datter-forhold, om sygdom og kærlighed og om at gå på gymnasiet i begyndelsen af 80'erne.
Hør den populære forfatter fortælle om bogen, om sit forfatterskab, om hvordan en roman bliver til, og om hvorfor den - heldigvis - aldrig bliver helt som planlagt.

Pris 100 kr. Læs mere og bestil billet.

Onsdag 13. marts kl. 19.30 til kl. 21.30
Sted: Svendborg Bibliotek.

 


 

Murakami: Ordene, lyden og billederne

Haruki MurakamiMurakamis forfatterskab skaber billeder, ikke bare i romanerne, men også som film, i musik og i kunst.
Filmen 'Dreaming Murakami' (2017) bliver introduceret af instruktør Nitesh Anjaan. I filmen følger vi Mette Holms arbejde med at oversætte Murakamis debutroman 'Hør vinden synge'. En sanselig og poetisk film om sprog, litteratur, lidenskab og ensomhed optaget i både Danmark og i Japan.

Mette Holm kommer og fortæller om oversættelsen af Murakamis seneste roman, 'Mordet på kommandanten', og om dens referencer til andre kunstarter og til forhold i Japan. Til sidst gennemgår Anne Valbjørn Odgaard 'Mordet på kommandanten'.

Pris: 460 kr. Læs mere og køb billet.

Onsdag 13. marts kl. 10
Sted: Cafébiografen, Brandts Passage 39-41, Odense C
Arr. af Folkeuniversitetet Odense i samarbejde med Kolding bibliotek.

 


 

Sandrine Cnudde, fotograf og forfatter

Odense LyrikVi begynder med vegetarisk fællesspisning; se nedenfor!
Fransk øko-poesi og samtale med forfatteren og fotografen Sandrine Cnudde. Vi kommer bl.a. ind på Cnuddes rejser og oplevelser i Pyrenæerne, Grønland mm, og hvordan hun kombinerer sine to kunstarter – foto og poesi.

Begynd med vegetarisk fællesspisning i Café Odeon. Spisning foregår fra kl. 18, og det er en god ide at melde sig til, hvis du vil sikre dig en plads. Vi bestiller bord til alle tilmeldte, skriv inden 7. marts, hvis du vil sikre dig en plads helle@helandcom.dk

Læs mere på hjemmesiden og følg os på Facebook.

Torsdag 14. marts - spisning kl. 18, show kl. 19.30
Sted: Café Odeon, Odeons Kvarter 1
Arr. af Odense Lyrik.

 


 

Foredrag med Helle Helle

Helle HelleKom og oplev altid veloplagte Helle Helle fortælle om sin seneste roman 'de'.
Bogen handler om en 16-årig pige og hendes mor i en lille by på Lolland, hvor pigen tager bussen til gymnasiet, mens moren går på arbejde i en butik. Alt ånder på sin vis fred og idyl, men under overfladen lurer morens sygdom - og dén er det svært at tale om. Bogen er skrevet i den velkendte minimalistiske stil, som Helle Helle er både kendt og elsket for.

Pris 80 kr. Læs mere og køb billet.

Torsdag 14. marts kl. 19-21
Sted: Biblioteket på Kulturøen, Middelfart.

 


 

Mikrobogdag

Odense LyrikMini-Bogmesse for de smalle, skæve, eksperimenterende, modige og mindste forlag, der satser på lyrikken.
Få en snak og en bunke lækre bøger med hjem.

Mød flg. forlag:
Arkiv for dedaljer, Asger Schnacks Forlag, Ekbàtana, Forlaget Forår, Forlaget Uro, Fuglekøjen, Korridor, Silkefyret, Sidste Århundrede.

Læs mere på hjemmesiden og følg os på Facebook.

Fredag 15. marts kl. 13-19
Sted: Teater 95B, Vestergade 95b, Odense C
Arr. af Odense Lyrik.

 


 

Talk: Hvorfor satse på lyrik?

Odense LyrikLyrik som genre. Hvordan ser det ud med lyrik-arrangementer? Hvorfor er det vigtigt at skrive og udgive lyrik? Låner folk overhovedet lyrik på bibliotekerne?
For at få svar på disse og en lang række andre spørgsmål inviterer vi til en talk på Mikrobogdagen i Odense.

De medvirkende er Rikke Obelin Flarup, Asger Schnack og Martin Minka Jensen.

Læs mere på hjemmesiden og følg os på Facebook.

Fredag 15. marts kl 17.30
Sted: Teater 95B, Vestergade 95B, Vestergade 95b, Odense C
Arr. af Odense Lyrik.


 

poesiparlamentet 1

Odense LyrikAftenens oplæsere er:
Anne Louise Bosmans, Tine Paludan, Shekufe Tadayoni Heiberg med oversættelser af ny persisk lyrik, Bjørn Themsen, Marianne Larsen, Peter-Clement Woetmann og Mikkel Almholt.

Læs mere på hjemmesiden og følg os på Facebook.

Fredag 15. marts kl 19.30
Sted: Teater 95B, Vestergade 95B, Odense C
Arr. af Odense Lyrik.

 


 

Kursus i litterær sampling

Odense Lyrik Workshop i litterær sampling – hvordan man skaber nye litterære værker, som er collager eller krydsklipninger af allerede eksisterende tekst(er).
Hvordan opstår ny mening, når konteksten, genren og/eller rækkefølgen brydes og samles på ny i litterære tekster? Øvelser med konkrete tekster vil indgå i kurset.
Underviser: Mette Ø Henriksen
Tilmelding: kursus@danskforfatterforening.dk
Pris 150 kr (gratis for medlemmer af Dansk Forfatterforening). Læs mere og tilmeld.

Lørdag 16. marts kl. 11-17
Sted: Teater 95B, Vestergade 95b, Odense C.

 


 

poesiparlamentet 2

Odense LyrikAftenens oplæsere er Johanne Lykke Holm (Sverige), Molly Balsby, Harald Voetmann, JahRose Jafta (Sydafrika), Lea Løppenthin.

Læs mere på hjemmesiden og følg os på Facebook.

Lørdag 16. marts kl. 19.30
Sted: Teater 95B, Vestergade 95B
Arr. af Odense Lyrik.



 

Poetry Slam på Teater Momentum

Poetry Slam - en konkurrence i poesi, hvor alle kan deltage og publikum er dommere. Oplev poeter duellere med ord og hør digte og tekster, der aldrig er opført før! Pris 30 kr. + gebyr. Læs mere

Du kan selvfølgelig også optræde selv, alt du skal gøre er at sende en mail til mail@psfyn.dk hvor du skriver dit navn og dato for deltagelse.
Følg PSFyns Facebook side eller se mere på psfyn.dk

Lørdag 16. marts kl. 19.30 (dørene åbner kl. 18.30)
Sted: Teater Momentum, Ny Vestergade 18, Odense C
Arr. af PSFyn (Poetry Slam Fyn).

 


 

poesiparlamentet 3

Odense LyrikDagens oplæsere er Erik Trigger, Ninette Larsen, Kenneth Jensen, Camara Joof (Norge), Lone Aburas.

Derefter kage og kaffebord.

Læs mere på hjemmesiden og følg os på Facebook.

Søndag 17. marts kl. 14
Sted: Teater 95B, Vestergade 95B
Arr. af Odense Lyrik.

 


 

Let's chat – kaffebord

Odense LyrikOdense Lyrik 2019 afsluttes med et kage- og kaffeorgie til musik af Simon Høirup og fri snak og mingling.
Savner man et fordybende samtaleemne, vil hér være poesikort med filosofiske spørgsmål at kaste sig ud i.
Velkommen hér til afslutningen på Odense Lyrik 2019!

Læs mere på hjemmesiden og følg os på Facebook.

Søndag 17. marts kl. 16-17
Sted: Teater 95B, Vestergade 95B
Arr. af Odense Lyrik.

 


 

Det værst tænkelige - fiktionens dystopier

DystopierForfatter, blogger og kritiker Martin Schjönning fortæller om dystopiens udvikling fra Gullivers Rejse og frem og giver sit bud på, hvad det er, der tiltrækker os ved genren.
Dystopien er en moderne genre, der beskriver samfundet fra den værst tænkelige vinkel. Med den hype, der omgiver computerspillet Cyberpunk 2077, er det tydeligt, at genren er højaktuel.
Billetpris: 60 kr. Læs mere og køb billet

Mandag 18. marts kl. 19-21
Sted: Tarup Bibliotek.

 


 

Litteraturmaskinen 19. marts med Morten Ramsland og Torben Munksgaard er desværre AFLYST!

 


 

Silent Reading Party

Silent Reading PartyLad os være asociale sammen! Vi gentager succesen og inviterer til en aften, hvor ro til fordybelse er i centrum.

Ingen snak – bare fordybelse. Vi sørger for stilhed og salg af drikkevarer, du medbringer din egen bog – eller låner en af vores – og slår dig ned blandt reolerne i et par timer sammen med andre læsere. Så læser vi sammen i stilhed. Gratis adgang. Tilmelding nødvendig. Læs mere og tilmeld.

Tirsdag 19. marts kl. 19-21
Sted: Hovedbiblioteket i Borgernes Hus.

 


 

Forfatter Einar Mar Gudmundsson: Mit forfatterskab

Einar Már GuðmundssonEinar Már Guðmundsson er uddannet i litteraturvidenskab og historie fra Islands Universitet og har været ansat på Københavns Universitet.
Hans bog 'Universets Engle' vandt Nordisk Råds litteraturpris i 1995. Desuden har han modtaget Bjørnsonprisen i 2010 og Svenske Akademiens nordiska pris i 2012.

Tilmelding nødvendig. Pris inkl. kaffe/te og kage 50 kr. - Gratis for medlemmer af skolekredsen. Lęs mere og køb/bestil billet.

Tirsdag 19. marts kl. 19
Sted: Nordfyns Højskole, Fælledvej 11, Harritslev, Bogense.

 


 

Einar Már Guðmundsson besøger Odense Hovedbibliotek

Einar Már Guðmundsson Traditionelt har islandske forfattere skrevet om naturen og livet på landet, men med Einar Már Guðmundsson fik det moderne Island, bylivet, rockmusikken og det politiske en litterær stemme.

Forfatterskabet er hædret med en lang række priser, blandt andre Nordisk Råds Litteraturpris, Karen Blixen-medaljen og det Svenske Akademis Nordiske Pris. Denne aften ser han tilbage på sit forfatterliv og fokuserer på enkelte titler.
Pris 60 kr. - 40 kr. for medlemmer af Nysgerrig Fyn. Læs mere og køb billet.

Onsdag 20. marts kl. 19-21
Sted: Hovedbiblioteket i Borgernes Hus.

 


 

Mød forfatteren Erling Jepsen

Forfatter Erling Jepsen fortæller om sin nyeste, anmelderroste, roman "Erna i krig". I den kritikerroste roman indkaldes Kalle, søn af handlekraftige, sønderjyske Erna, til tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig, og Erna tør ikke lade ham drage alene
i krig. Hun får fingre i en uniform, sniger sig ind på kasernen og kommer med troppetransporten sydpå. Her tager hun del i øvelser og kampe, indtil noget sker, og hun må forlade skyttegravene.
Entré: 75 kr. - Nysgerrig Fyn: 50 kr. - Studerende: 25 kr. Læs mere og køb billet

Onsdag 20. marts kl. 19.00
Sted: Ringe Bibliotek
Arr. i samarbejde med Ringe Lokalhistoriske Arkiv og Ringe Museum og støttet af Statens Kunstfond.

 


 

DOX:DIREKTE: Ferrante Fever

Nu er der mulighed for at opleve tre film og efterfølgende talks om filmenes emne uge 12 og 13. Konceptet er enkelt: Se filmene og tag del i en efterfølgende live-transmitteret talk om filmens emne – direkte via dit bibliotek.
Vi lægger ud med filmen 'Ferrante Fever', hvorefter der live-transmitteres en talk fra Den Sorte Diamant i København.

Mere info om film og talk offentliggøres hurtigst muligt.
OBS: Undertekster på engelsk til denne film.
Pris 30 kr. pr. billet. Læs mere og køb billet.

Onsdag 20. marts kl. 19
Sted: Hovedbiblioteket i Borgernes Hus, Østre Stationsvej 15, Odense C.

 


 

Mød forfatteren Thomas Korsgaard

Thomas KorsgaardEn aften i selskab med den talentfulde og anmelderroste unge forfatter Thomas Korsgaard, der med sine delvist selvbiografiske romaner har taget landet med storm.

Thomas Korsgaard debuterede i 2017 med romanen "Hvis der skulle komme et menneske forbi", med flere dele af bogen baseret på hans egen opvækst i fattige kår.
I sine romaner skriver Thomas Korsgaard om forholdet mellem land og by, ensomhed, dysfunktionelle familier og mistrivsel. Han er i øjeblikket aktuel med romanen "En dag vil vi grine af det". Pris 90 kr. Læs mere og tilmeld

Torsdag 28. marts kl. 19
Sted: Ved Østfyns Museer på Stendamsgade 9, Nyborg
Arr. af Nyborg bibliotek.



 

Kalender - det sker i april

 

Forfatteren og forskeren – Helle Helle og Dag Heede

Helle Helle Helle Helles forfatterskab er både folkelig, lettilgængelig bestsellerlitteratur og kompleks og sofistikeret "dansklærerlitteratur" for feinschmeckere. Hun blev længe læst som "minimalistisk realist", der skrev om de samme jeg-svage, livsangste, kvindelige selvbetragtere. Men værk og forskning går nu nye veje og sætter spørgsmålstegn ved både minimalismen og realismen.
Pris 180 kr, studerende 90 kr. Læs mere og tilmeld.

Mandag 1. april kl. 18.15
Sted: Borgernes Hus, 2. sal, Østre Stationsvej 15, Odense C
Arr. af Folkeuniversitetet i samarbejde med Borgernes Hus.

 


 

Det Store Bogshow 2019

Det Store Bogshow 2019Odense Bibliotekerne inviterer til årets store begivenhed for bogelskere, når vi under temaet 'Hudløst ærligt' afholder det litterære gallashow på Magasinet i Odense.
I år med Leonora Christina Skov, Abdel Aziz og hans mor samt Iben Mondrup foruden Thomas Korsgaard, sanger Betina Følleslev og skuespiller Melene Melsen. Forfatterne vil bl.a. fortælle om, hvor ærlig man kan være i sine skriverier.

Der er performance, Årets læser kåres, og der bliver selvfølgelig udloddet bøger på billetten.

Dørene åbnes kl. 18.15 med en velkomstdrink. Showet starter kl. 19.00.
Pris 150 kr. - 130 kr. for medlemmer af Nysgerrig Fyn. Prisen er inkl. en velkomstdrink. Læs mere og køb billet.

Onsdag 3. april kl. 19-ca. 21.45
Sted: Magasinet, Brandts Passage, Odense C.

 


 

Mellem løgn og overlevelse - foredrag ved forfatter Birgithe Kosovic

Om romanen 'Den inderste fare' - ved forfatter Birgithe Kosovic.
Erik Scavenius, leder af regeringen under besættelsen, er i manges øjne danmarkshistoriens største landsforræder. Men som menneske og som ægtemand er han i en udmarvende ægteskabskamp, da hans ja til at samarbejde med tyskerne vækker gamle konflikter med hans kone til live.
Hvor meget af sin frihed skal man opgive for freden? Og hvor meget af sin fred skal man ofre for friheden?

Gratis adgang, men kaffe/te koster 20 kr. Tilmelding ikke nødvendig, men mødesalen åbnes først kl. 9.15 og dørene lukkes, når salen er fyldt. Læs mere.

Torsdag 4. april kl. 10-12
Sted: Dalum Kirkes Anneks, Dalumvej 112B
Arr. af Dalum Kirke og Dalum Bibliotek.

 


 

Krimimessen i Horsens

Helle Helle Tag med biblioteket på en heldagstur til Nordeuropas største festival for krimi og spænding. Mød forfattere, forlag, boghandlere og andre krimi-interesserede bl.a. Leif Davidsen, Ian Rankin, Julie Hastrup, Jussi Adler-Olsen og mange, mange flere. Se hele programmet.

Pris 300 kr. - 275 kr. for medlemmer af Nysgerrig Fyn. Inkl. transport t/r, entré og en lettere forplejning undervejs.
Bemærk: Billetsalget lukker 31. 3. (eller når udsolgt). Læs mere og tilmeld.

Lørdag 6. april
Afgang fra Svendborg, Svinget 1, Svendborg kl. 8.00
Afgang fra Ringe Bibliotek, Algade 40, Ringe kl. 8.15
Afgang fra Dannebrogsgade i Odense kl. 8.45 og forventet ankomst kl. 10.30.

 


 

Kim Larsen - Mine unge år

Kim Larsen Med "Kim Larsen. Mine unge år" fortæller Jens Andersen om den folkekære musikers farverige liv, der endte så brat i efteråret 2018, inden Kim Larsen og Jens Andersen havde færdiggjort den store erindringsbog, de var i fuld gang med.

Et muntert og musikalsk foredrag om mennesker, litteratur, sang og kærlighed, hvor der - med Kim Larsens ord - er "både til gården og til gaden".
Mulighed for at købe og for at få signeret bogen.
Pris: 80 kr. - for medlemmer af Nysgerrig Fyn 70 kr. Læs mere og køb billet.

Mandag 8. april kl. 19-21
Sted: Langeland Bibliotek. Østerport 5-7, Rudkøbing.



 

Café Litnet med 2 lokale forfattere

Vi har inviteret forfatterne Gorm Stefan Götszche og Heidi Kølle Andersen til at fortælle om deres seneste bøger og deres forfatterskab.

Gorm Stefan Götszche fortæller om sin seneste bog er 'John Anderson', der handler om en udvandrer fra en gård på Fyn til USA, hvor han skabte sig et nyt liv.

Heidi Kølle Andersen fortæller om sin debutroman 'Døden kommer med ål', der foregår i Bagenkop, hvor hun selv er vokset op.
Den korte roman med en tragisk handling er fortalt lige ud ad landevejen. Og alligevel er der så meget mere på spil.

Lęs mere i toppen af nyhedsbrevet.

Pris: Gratis for medlemmer af Litnet – 30 kr. for medlem af Nysgerrig Fyn – 50 kr. for ikke-medlemmer. Læs mere og køb billet.

Tirsdag 10. april kl. 18.30
Sted: Hovedbiblioteket, Ø.Stationsvej, Odense C
Arr. af Litnet.



Nyheder til LITNYT kan sendes til webmaster

Tilmeld dig LITNYT, Litnets nyhedsmail her:
Ja tak, jeg vil gerne have tilsendt LITNYT i min mail-boks hver måned:

Navn:  
E-mail addresse: